søndag den 4. december 2011

Teacher, teacher!

Jeg underskylder ydmygt de manglende opdateringer.
De sidste par uger har jeg undervist i engelsk paa den lokale landsbyskole, hvilket har vaeret super sjovt. Boernene er soede og jeg er glad for at vaere der. Saerligt er jeg blevet glad for syvende klasse som jeg i daglig tale kalder min klasse. Der har vi baade arbejdet med "to have" og "to be" og der er synlig forbedring i de opgaver jeg giver dem. Af skade er jeg blevet klog og saaledes sidder jeg nu efter skole og laver 20 forskellige opgavesaet fordi boernene ellers, kloge som de er, siger svarene til hinanden paa Thai og saaledes faar jeg ikke noget billede af hvad de rent faktisk kan. I kan tro de blev forvirrede foerste gang jeg delte forskellige opgaver ud. Ellers har jeg haft en tredje klasse som blev ved med at pege paa min arm og sige white, white, white hvilket jeg finder en kende fornaermende eftersom jeg er mere solbrun end jeg nogensinde har vaeret foer, jeg maatte da ogsaa bide mig i tungen for ikke at sige: "hvis i tror det er hvid saa skulle i se min bagdel".  Endvidere har jeg deltaget i aktiviteter som vollyball og tovtraekning, uden imponerende resultater, boernene var meget soede, men jeg kunne godt see paa dem at de var skuffede over min slatne hjaelp. Jeg er under vores ophold her i Thailand blevet vaesentlig bedre til thai end jeg var da vi to hjemmefar, hvilket betyder at jeg nu ved at mii betyder "to be" og ben betyder "to have" samt at falang betyder udlaending. Saaledes kan man fra tid til anden i klassen hoere en af boernene snakke paa rivende thai og pludselig hoere: "falang" og vide at de nu snakker om mig. Men nu maa i have mig undskyldt, jeg vil i gang med at lave nogle flere opgaver.

lørdag den 19. november 2011

En elefant kom marcherende..

Siden sidst har vi bevaeget os fra Akha stamme til en elefantlejer. Vores indkvartering var smaa, ultra usle, froebefaengte og edderkoppeinficerede bambushytter. Saa vi var en gruppe der valgte at koebe fire naetter paa et hotel, der i oevrigt ligger taettere paa elefantcampen end hytterne. Da vi den foerste dag koere ud mod elefanterne i en jeep har jeg ikke i min vildeste fantasi foprestillet mig hvor fantastisk en oplevelse det ville blive. Foerst da jeg stiger ud af jeepen og faar oeje paa en kaempestor elefant der staa midt i en busk og gnufler graes gaar det rigtig op for mig hvad der skal til at ske. Jeg bevaeger mig langsomt hen mod elefanten, der stille og roligt staar og ser mig an, og da jeg kommer taet nok paa raekker jeg haanden ud for at roere ved den og den loefter samtidig snablen og ligger spidsen af den i min haand som for at hilse mig velkommen med et haand-snabeltryk. Og saa var min lykke gjort. June sagde til mig at jeg lignede et lille barn i verdens storste slikbutik i ansigtet, og det var omtrent ogsaa saadan jeg foelte mig. Den dag gik med foerst at laere elefanterne og deres flok at kende. Hvilket i sig selv var en surea;istisk oplevelse idet vi fik lov til at gaa rundt mellem elfanterne der bare saadan ude i det fri gik og guffede graes. Jeg bemarkede at det maa vaere fantastisk at vaere saa stort et dyr at naar noget er i vejen for en saa tromler man bare lige igennem det i stedet for at gaa udenom. Efter introduktionen var der planlagt den foerste ridetur. Jeg kom op at ride paa en elfant sammen med Anna, og foerst der gik det op for mig hvor hoej en elefant faktisk er. Jeg maa indroemme at da vores elefant satte i bevaegelse foelte jeg en anelse doedsangst, og saerligt da Anna bemaerker at det ligenu er rart at have vaeret riudepige taenker jeg: "ja, det kunne det godt nok" mens jeg klamre mig til elfantens oere. Efter rideturen var det tid til elefantfodring og badning hvilket var virkelig hyggeligt, elfanterne blev helt skabede naar man brusede dem med vandslangen. Resten af dagen gik med riverrafting som var rigtig sjovt.
De foelgende dage kom vi endnu taettere paa elefanterne og vi fik yderligere nogle rideture hvor jeg fik lidt mere styr paa teknikken. I flokken er der blandt andet to smaa baby elefanter, som selvfoelgelig er vildt nuttede. De er baade lidt legesyge, men ogsaa lidt generte, de kan for eksempel finde paa at drille dig ved at skubbe til dig (den mindste vejer 200 kg) og derefter loebe ind og gemme sig under en stor elefant. Ret labanagtigt. Ellers fandt jeg ud af at man lige efter frokost kan faa de to smaa til at falde i soevn hvis man aer dem paa indersiden af snablen. Man kan ligesom se hvordan de foerst bliver sloeve af det og derefter lukker seres oejne og til sidst ligger de sig ned paa gulvet og sover mens man fortsat nusser deres snabel. Vildt skoen oplevelse. Som dagene gik kom vi taettere og taettere paa elefanterne og babyerne blev mere trykke ved os. Jeg bemarkede at det fra tid til anden virkede somom den mindste babyelefant greb om ens haand med snablen og puttede den ind i munden ligesom for at spise den. Til at starte med tog jeg hurtigt haanden til mig igen men efter et stykke tid gikd et op for mig at den bare gerne ville have noget inde i munden som den kunne gnubbe sine gummer paa fordi den var ved at gro taender. Da jeg sad i Thailand midt i en elefantflok og maerkede den lille elefant bruge mig som gummekloepind vidste jeg bare at det var et fantastisk minde, jeg mener bare hvor tit er det lige det sker.
Fortsaettes...

søndag den 6. november 2011

Hill tribe

Efter Singburi er turen gaaet til Chang Rai hvor vi bor hos en Akha Stamme i bjergene. Her bor vi i hytter af bambus paa den mest idylliske bjergside man kan forestille sig. Bjerget ligger i og er en del af, den Thailandske jungle saa udsigten er helt eventyrlig med masser af hoeje traer og haengende lianer paa skraa bjergsider. Vi bor i en lille lejr sammen med en lokal familie der laver mad til os tre gange om dagen. Det er den bedste mad jeg har faaet endnu paa denne her tur saa jeg nyder det i fulde drag. Familien har ogsaa baade en kat og to hunde, der sammen har faaet syv smaa hvlape, sa jeg er i kaele himlen! Vores ophold hos stammen har dels det formal at laere om Akha kultur og dels det formaal at vi skal hjaelpe til i landsbyen for at bidrage til at bevare deres truede kultur. Den foerste dag boed paa en rundtur i byen hvor vi kom omkring deres byport, deres holy water place, der loed vildt fedt men som i realiteten bare er et vandroer der drypper lidt og til sidst byens skole hvor vi moedte nogen af bornene.
Paa dag nummer to skulle vi hjaelpe til pa den lokale skole, foerst med at male og bygge bambus hegn og derefter med at undervise. Jeg maeldte mig paa male holdet og fandt foerst derefter ud af at det betoed at vi skulle male loftet lavendelfarvet, loftet!!!  Saa i kan vel forestille jer hvordan jeg saa ud da jeg fik stukket en ganske almindelig lille malerrulle i handen, der hverken havde skaft eller var forlaengelig og kiggede op pa det tre meter hoeje loft. Jeg fik dog hurtigt fundet en bambus pind som jeg satte fast paa malerrullen og saa gik det alligevel. Det var faktisk rigtig sjovt, selvom jeg var mere lavendelfarvet end loftet da jeg blev faerdig. Eftermiddagen boed paa undervisning af boernene. Det viste sig at vaere en umulig opgave eftersom boernene havde vaeret i skole siden klokken  otte og derfor var traette og i oevrigt uimodtagelige for undervisning. Men de var nu meget soede alligevel. Til sidst paa dagen spillede vi fodbold med  dem og jeg blev sat til at staa paa maal, mest fordi jeg ingen nytte var til ude i marken. Jeg lavede en fantastisk redning, som egentlig mest var et forsoeg paa at gemme mig for bolden. Om natten i Akha landsbyen skal jeg af urensagelige aarsager tisse vildt meget, hvilket betyder, at jeg skal ud af min sovepose, ud af mit myggenet og finde mit toej og mine sko og i moerke navigere ned til toilettet, mega surt. Natten mellem anden og tredje dag eskalerede problemet da jeg ikke kunne finde mine sko i moerket, saa jeg var noedt til at gaa ned til toilettet paa bare fusser to gange. I kan vel forestille jer min frygt som jeg gik der i moerket og foelte mig frem med mine stakkels taer.
Vores tredje dag i Akha landsbyen gik med frivilligt arbejde i den camp vi bor i. Jeg begyndte dagen med at grave jord ud til et fundament for et bibliotek som skulle bygges. Senere skiftede jeg til mure arbejde og byggede to mure og begyndte paa den tredje. Det var faktisk ret medatativt saadan at staa der og i solskinnet og bygge sin mur mens vi lyttede til musik. Den aften sad jeg oppe i faelles omraadet og hyggede efter madan med en sovende hundehvalp i mit skoed og snakkede med John vores koordinator og de andre frivillige i en Akha landsby i de Thailandske bjerge mens moerket faldt paa, saa bliver det vidst ikke meget bedre.
Paa vores fjerde dag i landsbyen skulle vi hjaelpe med at rydde en vejside for planter, med det formaal at vejen skulle goeres bredere. Her minder jeg lioge om at vi altsaa er i Thailand og at mange af deres planter er nogle genstridige sataner med store pikke. Hvad jeg dog ville have givet for maelkeboetter paa det tidspunkt. Jeg kom paa samle-planter-op-og-koer-dem-vaek-holdet, hvilket betoed at jeg fik masser af rifter paa arme og haender. Da vejen var ryddet kom jeg paa fej-skidt-vaek-holdet, og fik en mega vabel paa min haand. Men saa var det sure slid ogsaa slut. Resten af dagen brugte vi nemlig paa at goere klar til den fest som skulle foregaa samme aften. Anna og jeg tog paa markedet for at handle ind til tomatsuppe og pandekager som var vores bidrag til menuen. Lokale Akha folk kom og spiste med os og vi fik en blanding af vestligmad og traditionel Akha mad. Vildt laekkert! Efter maden startede den cermoni som de havde planlagt til os. Den gik ud paa at vi blev indlemmet i stammen ved at faa bundet 8 hvide snore om vores haandled, spise en bid af et aeg og drikke en slurk wiskey. Samtidig fik vi et aeg som vi skulle vogte og saa spise en bid af naar vi reste ud af landsbyen for at sikre os held og lykke paa rejsen. Eller maaske for at bevare lidt Akha-spirit i maven, det fik jeg ikke helt fat i. Efter cermonien gik vi ned og dansede traditionel Akha dans og vi viste dem et dansk lucia optog. Rigtig fin afslutning paa vores ophold hos stammen. Jeg koebte en Akha hat som souvenier. Den sidste morgen vaagnede jeg ved at lejrens kat havde lagt sig paa min sovepose, og det fik stedet til at foeles vildt meget som hjem, saa det var alt i alt lidt triost at skulle forlade stammen. Efter en overdaadig morgenmad koerte vi mod Chang Rai hvor turen skulle gaa videre til elefant campen, det var slut paa historien fra bjergstammen.

Aah abe!

Paa vores tredje dag i Singburi gik turen mod Lopburi, som er en by hvor der bor vildt mange aber. Vi kom helt taet paa dem og jeg oplevede endda at der var en abe der satte sig paa mit hovede. Aberne var ogsaa vaeldig interesserede i min kjole fordi den flagrede, saa der var en abeunge, som synes at det var sjovt at gemme sig under den og kigge ud, hvilket i sig selv var meget soedt, indtil den opdagede ligheden mellem mit ben og en traestamme og begyndte at goere hvad aber goer bedst, nemlig at klatre op af mit ben inde under kjolen, saa kom den alligevel lige rigeligt taet paa :) Samme dag var vi ogsaa en tur i et tempel men det var ikke noget saerligt. Jeg gider ikke pafoere Buddah mere guld og roegelse nu!

Maria som madpakkepakker

I dag har vi hjulpet med at pakke mad til de folk der staar uden hus efter oversvoemmelsen og som symptom herpaa er evakueret til en lejr. Jeg har derfor vaeret med til at pakke 5000 madpakker med rejer, kylling ris og den slags. Det var vildt fedt at se hvor mange mennesker der gerne ville hjaelpe til og arbejdet gik nemt. Endvidere var vi ude at dele vand ud til de familier der stadig boede i deres oversvoemmede huse. Dette foregik i langbaade der sejlede i det, der engang var gader. Ret underlig oplevelse nogen af de huse vi sejlede forbi mindede mig om billeder af det sunkne skib i Titanic filmen. Men alle dem vi gav vand til blev vildt glade. Saa det var en dejlig oplevelse.

lørdag den 29. oktober 2011

Toerre fusser i Singburi

Vi er nu ankommet til Singburi hvor vi bor paa de samme vaerelser som vi skal bo paa under det frivillige ophold. Her er vildt hyggeligt og vandet er allerede ved at traekke sig tilbage. Maden vi faar er vegetar, hvilket i sig selv er fint. Men det er samtidig ret ensformigt, saa jeg er allerede traet af det. Aaah hvad jeg ville goere for mors mad lige nu. Af aktiviteter har vi haft Thai-lektion, der ike var noget at raabe hurra for og undervisning i Thai-madlavning som var en kaempe skuffelse. Min primaere opgave var at rive papaya og gulleroedder, ikke noget jeg laerte alverden af. Ellers har vi vaeret ude at se en stor koekkenhave, grundlagt af dronningen dom initiativ for at saenke arbejdsloesheden i omraadet. Vaeldig fint. Jueg hygger mig med at laese boeger, saa det gpoer ikke saa mghet at aktiviteterne ikke er vildt ophidsende. Slut for denne gang!

Bangkok

Efter ankomsten til Bangkok tog vi med Tuk-Tuk til vores hotel, det gik i haesblaesende fart gennem Bangkoks taetpakkede gader, ja jeg foelte doedsangst flereg gange. Paa turen saa vi ikke noget saerligt til oversvoemmelsen, bortset fra, at der var lagt sandsaekke for en del af forretningerne. Vi bor i Chinatown, som er alt andet end imponerende og hyggel;ig, er er super slumagtigt og her lugter af bilos (hotellet er fint).
Paa programmet den foerste hele dag i Bangkok var en cykeltur planlagt, denne blev dog hurtigt spoleret af oversvoemmelsesvand. Dette resulterede i at vi var en gruppe piger der besluttede os for at goere noget andet. Vi tog foerst i en boghandel og koebte boeger og derefter spiste vi frokost og besluttede os for at atge hen til Baiyoke Tower II som er Thailands hoejeste bygning. Her tog vi med turboelevator 83 etager op for at se udsigten. Vildt flot med skyline og sommerfuglemotorvej saa langt oejet rakte. Vi besluttede os for at sidde paa oeverste etage og faa noget at drikke og laese vores boeger indtil moerket faldt paa saa vi kunne nyde udsigten over alle Bangkoks lys. Det var selvfoelgelig en imponerende oplevel;se og den blev krydret med at vi i horisonten kunne se lyn og hoere torden, som bidrog til de dramatiske udtryk. Paa vej hen til taarnet drillede vores taxashauffoer Anna vildt meget og han blev ved med at sige "biog girl, big tower". Yderst tarveligt! Det blev dog lidt opvejet af at vores taxachauffoer paa vej hjem kaldte hende supermodel og miss univers :) Ahnna sidder altid paa forsaedet og er derfor et let offer. Da vi skulle hjem ville den foerste chauffoer vi snekkede os med ikke koere os til Chinatown og han blev ved med at sige: "water in Chinatown, water, water, water" Saa vi blev helt paniske, men vi fik en anden taxa til at koere os hjem og vi saa ikke  skyggen af vand. 
Tidligt naeste morgen blev vi naermest evakueret ud af Bangkok da vores guide fik en opringning far sin chef, der i grove traek loed saaledes: " vandet stiger, de skal ud af Bangkok nu." Herefter tog vi en taxa til busstationen hvor der var vildt kaos, alt for mange mennesker der proevede paa at koebe alt for faa busbiletter. Det er vigtigt at bemaerke, at vi paa dette tidspunkt ikke har set vand af bemaerkelsesvaerdige maengder og kaoset virker derfor en smule komisk. Flere tvhold er paa pletten og interviewer folk. Jeg joker med Elin omat det kunne vaere sjovt at loebe ihnd foran kameraet og raabe: " the water is comming ruuun." med et vildt udtryk i ansigtet, men jeg holdte mig i skindet. Paa vej ud af Bangkok fik vi dog syn for sagen, men kunne se vandet stroemme mod Bangkok og vandstanden steg maerkbart. Vi koerte ud af byen af en firsporet motorvej, som var loeftet i forhold til resten af vejene. Dette havde resulteret i at vildt manhge mennesker havde parkeret deres biler paa den for at beskytte dem mod vandet. Som symptom herpaa var vejen reduceret fra fire til to spor. Endvidere var der kaempe kaos fordi saa mange mennesker proevede at komme ud af byen. Vi saa samtidig  militaer koeretoejer, der saa ud til at blive gjort klar til redningsarbejde med redningshunde, laegher og andet udstyr som medicin og en flamingobaad. Vajen ud af Bangkok var mange steder daekket af naesten en meter vand og jeg er stadig forundret over hvordan bussen kunne klare det, men det gjorde den. Det var alt for nu!