lørdag den 29. oktober 2011
Toerre fusser i Singburi
Vi er nu ankommet til Singburi hvor vi bor paa de samme vaerelser som vi skal bo paa under det frivillige ophold. Her er vildt hyggeligt og vandet er allerede ved at traekke sig tilbage. Maden vi faar er vegetar, hvilket i sig selv er fint. Men det er samtidig ret ensformigt, saa jeg er allerede traet af det. Aaah hvad jeg ville goere for mors mad lige nu. Af aktiviteter har vi haft Thai-lektion, der ike var noget at raabe hurra for og undervisning i Thai-madlavning som var en kaempe skuffelse. Min primaere opgave var at rive papaya og gulleroedder, ikke noget jeg laerte alverden af. Ellers har vi vaeret ude at se en stor koekkenhave, grundlagt af dronningen dom initiativ for at saenke arbejdsloesheden i omraadet. Vaeldig fint. Jueg hygger mig med at laese boeger, saa det gpoer ikke saa mghet at aktiviteterne ikke er vildt ophidsende. Slut for denne gang!
Bangkok
Efter ankomsten til Bangkok tog vi med Tuk-Tuk til vores hotel, det gik i haesblaesende fart gennem Bangkoks taetpakkede gader, ja jeg foelte doedsangst flereg gange. Paa turen saa vi ikke noget saerligt til oversvoemmelsen, bortset fra, at der var lagt sandsaekke for en del af forretningerne. Vi bor i Chinatown, som er alt andet end imponerende og hyggel;ig, er er super slumagtigt og her lugter af bilos (hotellet er fint).
Paa programmet den foerste hele dag i Bangkok var en cykeltur planlagt, denne blev dog hurtigt spoleret af oversvoemmelsesvand. Dette resulterede i at vi var en gruppe piger der besluttede os for at goere noget andet. Vi tog foerst i en boghandel og koebte boeger og derefter spiste vi frokost og besluttede os for at atge hen til Baiyoke Tower II som er Thailands hoejeste bygning. Her tog vi med turboelevator 83 etager op for at se udsigten. Vildt flot med skyline og sommerfuglemotorvej saa langt oejet rakte. Vi besluttede os for at sidde paa oeverste etage og faa noget at drikke og laese vores boeger indtil moerket faldt paa saa vi kunne nyde udsigten over alle Bangkoks lys. Det var selvfoelgelig en imponerende oplevel;se og den blev krydret med at vi i horisonten kunne se lyn og hoere torden, som bidrog til de dramatiske udtryk. Paa vej hen til taarnet drillede vores taxashauffoer Anna vildt meget og han blev ved med at sige "biog girl, big tower". Yderst tarveligt! Det blev dog lidt opvejet af at vores taxachauffoer paa vej hjem kaldte hende supermodel og miss univers :) Ahnna sidder altid paa forsaedet og er derfor et let offer. Da vi skulle hjem ville den foerste chauffoer vi snekkede os med ikke koere os til Chinatown og han blev ved med at sige: "water in Chinatown, water, water, water" Saa vi blev helt paniske, men vi fik en anden taxa til at koere os hjem og vi saa ikke skyggen af vand.
Tidligt naeste morgen blev vi naermest evakueret ud af Bangkok da vores guide fik en opringning far sin chef, der i grove traek loed saaledes: " vandet stiger, de skal ud af Bangkok nu." Herefter tog vi en taxa til busstationen hvor der var vildt kaos, alt for mange mennesker der proevede paa at koebe alt for faa busbiletter. Det er vigtigt at bemaerke, at vi paa dette tidspunkt ikke har set vand af bemaerkelsesvaerdige maengder og kaoset virker derfor en smule komisk. Flere tvhold er paa pletten og interviewer folk. Jeg joker med Elin omat det kunne vaere sjovt at loebe ihnd foran kameraet og raabe: " the water is comming ruuun." med et vildt udtryk i ansigtet, men jeg holdte mig i skindet. Paa vej ud af Bangkok fik vi dog syn for sagen, men kunne se vandet stroemme mod Bangkok og vandstanden steg maerkbart. Vi koerte ud af byen af en firsporet motorvej, som var loeftet i forhold til resten af vejene. Dette havde resulteret i at vildt manhge mennesker havde parkeret deres biler paa den for at beskytte dem mod vandet. Som symptom herpaa var vejen reduceret fra fire til to spor. Endvidere var der kaempe kaos fordi saa mange mennesker proevede at komme ud af byen. Vi saa samtidig militaer koeretoejer, der saa ud til at blive gjort klar til redningsarbejde med redningshunde, laegher og andet udstyr som medicin og en flamingobaad. Vajen ud af Bangkok var mange steder daekket af naesten en meter vand og jeg er stadig forundret over hvordan bussen kunne klare det, men det gjorde den. Det var alt for nu!
Paa programmet den foerste hele dag i Bangkok var en cykeltur planlagt, denne blev dog hurtigt spoleret af oversvoemmelsesvand. Dette resulterede i at vi var en gruppe piger der besluttede os for at goere noget andet. Vi tog foerst i en boghandel og koebte boeger og derefter spiste vi frokost og besluttede os for at atge hen til Baiyoke Tower II som er Thailands hoejeste bygning. Her tog vi med turboelevator 83 etager op for at se udsigten. Vildt flot med skyline og sommerfuglemotorvej saa langt oejet rakte. Vi besluttede os for at sidde paa oeverste etage og faa noget at drikke og laese vores boeger indtil moerket faldt paa saa vi kunne nyde udsigten over alle Bangkoks lys. Det var selvfoelgelig en imponerende oplevel;se og den blev krydret med at vi i horisonten kunne se lyn og hoere torden, som bidrog til de dramatiske udtryk. Paa vej hen til taarnet drillede vores taxashauffoer Anna vildt meget og han blev ved med at sige "biog girl, big tower". Yderst tarveligt! Det blev dog lidt opvejet af at vores taxachauffoer paa vej hjem kaldte hende supermodel og miss univers :) Ahnna sidder altid paa forsaedet og er derfor et let offer. Da vi skulle hjem ville den foerste chauffoer vi snekkede os med ikke koere os til Chinatown og han blev ved med at sige: "water in Chinatown, water, water, water" Saa vi blev helt paniske, men vi fik en anden taxa til at koere os hjem og vi saa ikke skyggen af vand.
Tidligt naeste morgen blev vi naermest evakueret ud af Bangkok da vores guide fik en opringning far sin chef, der i grove traek loed saaledes: " vandet stiger, de skal ud af Bangkok nu." Herefter tog vi en taxa til busstationen hvor der var vildt kaos, alt for mange mennesker der proevede paa at koebe alt for faa busbiletter. Det er vigtigt at bemaerke, at vi paa dette tidspunkt ikke har set vand af bemaerkelsesvaerdige maengder og kaoset virker derfor en smule komisk. Flere tvhold er paa pletten og interviewer folk. Jeg joker med Elin omat det kunne vaere sjovt at loebe ihnd foran kameraet og raabe: " the water is comming ruuun." med et vildt udtryk i ansigtet, men jeg holdte mig i skindet. Paa vej ud af Bangkok fik vi dog syn for sagen, men kunne se vandet stroemme mod Bangkok og vandstanden steg maerkbart. Vi koerte ud af byen af en firsporet motorvej, som var loeftet i forhold til resten af vejene. Dette havde resulteret i at vildt manhge mennesker havde parkeret deres biler paa den for at beskytte dem mod vandet. Som symptom herpaa var vejen reduceret fra fire til to spor. Endvidere var der kaempe kaos fordi saa mange mennesker proevede at komme ud af byen. Vi saa samtidig militaer koeretoejer, der saa ud til at blive gjort klar til redningsarbejde med redningshunde, laegher og andet udstyr som medicin og en flamingobaad. Vajen ud af Bangkok var mange steder daekket af naesten en meter vand og jeg er stadig forundret over hvordan bussen kunne klare det, men det gjorde den. Det var alt for nu!
Burma fraklip
Ting der ikke blev plads til men alligevel fortjener at komme med.
Citat fra vores guide Myo: "Only 4 person per boat, because skinnhy forigner and skinny Myanmar, not the same"
Jeg synes det var meget sjovt sagt, men jeg kunne ikke rigtig finde ud af hvor det passede ind. Det er sagt ved Inle Lake.
Al transport i Burma har, paa den ene eller den anden maade vaeret traels. Hvad enten der har vaeret tale om stopfyldte busser eller problemer med vaad bagage eller ganske enkelt bare det faktum at det tager 18 timer at koere 400 kilometer.
I Burma kan man fra tid til anden maerke en ganske saerlig lugt. Vi kalder den "Burma-smell" og lugter man den ved sin mad, saa ved man at man skal holde snitterne langt vaek fra den mad. En filosofi der faktisk har reddet mig fra syggdom under hele Burma turen.
Paa restaurenter i Burma er det ikke usaedvanligt at der dukker et har frem i din mad. Proever du paa at klage over dette til tjeneren resultere det bare i at de tager din mad to meter vaek fra bordet og fjerner haaret for dig og giver dig tallerknen tilnag. Nej tjener-klovn, det var ikke det jeg mente!
I Burma er det meget almindeligt at tykke en blanding af nopgen blade og et pulver. Der i foelge Lonely planet goer en lidt skaev, og i foelge de lokale er godt for tandhygiejnen. Sjovt at det ofte er chauffoere der tygger det, samt at alle der guffer det har pilraadne taender. I oevrigt farver det dit spyt roedt og er mega klamt.
Under loebende opdatering!
Citat fra vores guide Myo: "Only 4 person per boat, because skinnhy forigner and skinny Myanmar, not the same"
Jeg synes det var meget sjovt sagt, men jeg kunne ikke rigtig finde ud af hvor det passede ind. Det er sagt ved Inle Lake.
Al transport i Burma har, paa den ene eller den anden maade vaeret traels. Hvad enten der har vaeret tale om stopfyldte busser eller problemer med vaad bagage eller ganske enkelt bare det faktum at det tager 18 timer at koere 400 kilometer.
I Burma kan man fra tid til anden maerke en ganske saerlig lugt. Vi kalder den "Burma-smell" og lugter man den ved sin mad, saa ved man at man skal holde snitterne langt vaek fra den mad. En filosofi der faktisk har reddet mig fra syggdom under hele Burma turen.
Paa restaurenter i Burma er det ikke usaedvanligt at der dukker et har frem i din mad. Proever du paa at klage over dette til tjeneren resultere det bare i at de tager din mad to meter vaek fra bordet og fjerner haaret for dig og giver dig tallerknen tilnag. Nej tjener-klovn, det var ikke det jeg mente!
I Burma er det meget almindeligt at tykke en blanding af nopgen blade og et pulver. Der i foelge Lonely planet goer en lidt skaev, og i foelge de lokale er godt for tandhygiejnen. Sjovt at det ofte er chauffoere der tygger det, samt at alle der guffer det har pilraadne taender. I oevrigt farver det dit spyt roedt og er mega klamt.
Under loebende opdatering!
Burma days final countdown.
De sidste dage i Burma brugte vi I Yangon, der efterhaanden foeles som it andet hejm. Vi var foerst paa markedet og dagen efetr var vi i shopping center, hvilket var en surealistisk oplevelse. Vi kom direkte ind fra gaden som ser ud som en hver anden Burmagade med slumlignende huse og boder bygget af bambus, og ind i et center, der til forveksling lignede et fra vesten. I centeret var der flere overvaegtige Burmesere end jeg har set tilsammen paa denne her tur. Det var saa moedet med den Burmesiske overklasse. I make-up forretningerne virkede det til at ekspedienterne havde mere travlt med at smike sig end at ekspedere. Sikkert fordi de aldrig selv kan faa raad til det make-up de saelger. Afrejsen fra Burma forloeb fint og den ekstra dag som vi skulle soege visum til viste sig at vaere unoedvendig. Slut paa Burma var med blandede foelelser, jeg har haft5 et stort savn til mad af god kvalitet og det haaber jeg paa at kunne faa i Thailand. Men Burma har vaeret fyldt med oplevelser og det er forhaabentlig ikke sidste gang vi moedes.
Strandsagaen
Efter en ualmindelig braekfyldt bustur, ( ikke os, de lokale) ankom vi til Nuang Saung Beach, som er et fuldstaendigt turistfrit omraade. Stranden er ultra smuk og helt tom for solstole og grimme parasoller. Vnadet er helt blaat og sandet hvidt som sne og der gror hoeje palmer lige ud til stranden.
Tidligt den foerste dag besluttede jeg mig for at staa op og gaa ned paa stranden for at se solopgangen. Da jeg foerst kom ned paa stranden fik jeg oeje paa en masse smaa roede prikker over det hele og som jeg kom taettere paa gik det op for mig at det var krabber, som boede i huller i sandet. Jo laengere jeg gik ned af standen desto flere af kraqbberne krabbede sig ned i deres smaa krabbehuller, skraemt af mine fodtrin. I starten var jeg lidt bange for at de skulle komme op og knibe mig i taeerne, men det gjorde de ikke. Solopgangen var virkelig smuk. Efter at have siddet lidt for mig selv paa stranden gik jeg tilbage og fik morgenmad. Ellers foregik hele dagen paa stranden med badning, solslikning og sandslotskonkurrencer, der i oevrigt endte med nogen meget solskoldede rykke. Vandet er vildt laekkert, men der er ret kraftig stroem, saa vi bevaeger os ikke for langt ud. Boelgerne er tilgengaeld store og sjove saa jeg har baddet og hoppet vildt meget. Den nat havde jeg et mareridt om edderkoppekrabber, der kort fortalt er meeget store edderkopper med krabekloeer, som jeg skulle fjerne fra dit studie. Men en af dem daldt ned og sad fast i den filthat jeg havde paa hovedet. Gad vide hvordan den slags opstaar.
Paa vores anden stranddag befandt jeg mig mest i skyggen som symptom paa min meget braendte ryg, men det gjorde nu ikke saa meget for jeg er i gang med en vildt god bog: No Country for Old Men. Men nu er noget lige sket, saa jeg er blevet lidt gal paa bogen. Af hensyn til folk som ikke har laest den afsloerer jeg ikke hvad det er. Vores hotel er fint, men det har, for at spare paa stroemmen, et system hvor stroemmen er slukket mellem 06:00-13:00 og igen mellem 15:00-18:00. Mega frustrerende. Men det er jo nu en gang Burma :)
De fleste aftener har vi spist paa en hyggelig lokal restaurent hvor de havde en ualmindelig hyggelig hundehvalp. Paa restaurenten fik jeg ogsaa en hel kokosnoed at drikke af, mega mums.
Den trejde stranddag boed paa vilde oplevelser saasom koldt bad og boelgehopning. I oevrigt saa jeg en slange da jeg kom gaaende paa hotellet, heldigvis saa den mig foer jeg saa den, saa den var allerede ved at slange sig vaek da jeg fik oeje paa den.
Turen hjem var lang og klam og varm og jeg blev ultra koeresyg! Men turen paa stranden var vildt skoen.
Tidligt den foerste dag besluttede jeg mig for at staa op og gaa ned paa stranden for at se solopgangen. Da jeg foerst kom ned paa stranden fik jeg oeje paa en masse smaa roede prikker over det hele og som jeg kom taettere paa gik det op for mig at det var krabber, som boede i huller i sandet. Jo laengere jeg gik ned af standen desto flere af kraqbberne krabbede sig ned i deres smaa krabbehuller, skraemt af mine fodtrin. I starten var jeg lidt bange for at de skulle komme op og knibe mig i taeerne, men det gjorde de ikke. Solopgangen var virkelig smuk. Efter at have siddet lidt for mig selv paa stranden gik jeg tilbage og fik morgenmad. Ellers foregik hele dagen paa stranden med badning, solslikning og sandslotskonkurrencer, der i oevrigt endte med nogen meget solskoldede rykke. Vandet er vildt laekkert, men der er ret kraftig stroem, saa vi bevaeger os ikke for langt ud. Boelgerne er tilgengaeld store og sjove saa jeg har baddet og hoppet vildt meget. Den nat havde jeg et mareridt om edderkoppekrabber, der kort fortalt er meeget store edderkopper med krabekloeer, som jeg skulle fjerne fra dit studie. Men en af dem daldt ned og sad fast i den filthat jeg havde paa hovedet. Gad vide hvordan den slags opstaar.
Paa vores anden stranddag befandt jeg mig mest i skyggen som symptom paa min meget braendte ryg, men det gjorde nu ikke saa meget for jeg er i gang med en vildt god bog: No Country for Old Men. Men nu er noget lige sket, saa jeg er blevet lidt gal paa bogen. Af hensyn til folk som ikke har laest den afsloerer jeg ikke hvad det er. Vores hotel er fint, men det har, for at spare paa stroemmen, et system hvor stroemmen er slukket mellem 06:00-13:00 og igen mellem 15:00-18:00. Mega frustrerende. Men det er jo nu en gang Burma :)
De fleste aftener har vi spist paa en hyggelig lokal restaurent hvor de havde en ualmindelig hyggelig hundehvalp. Paa restaurenten fik jeg ogsaa en hel kokosnoed at drikke af, mega mums.
Den trejde stranddag boed paa vilde oplevelser saasom koldt bad og boelgehopning. I oevrigt saa jeg en slange da jeg kom gaaende paa hotellet, heldigvis saa den mig foer jeg saa den, saa den var allerede ved at slange sig vaek da jeg fik oeje paa den.
Turen hjem var lang og klam og varm og jeg blev ultra koeresyg! Men turen paa stranden var vildt skoen.
søndag den 16. oktober 2011
Bro Bro Brille! og andre hits.
Dagen i dag startede med morgenmad paa hotellet, hvor jeg fik oeje paa en lille pige, der ydeligvis var barn til en af de ansatte paa hotellet. Hun sad ved et bord og drak juice, og da hun besluttede sig for at hun ikke ville have mere juice, gik hun op med sit halvtomme glas og haeldte resten ned i en stor kande. Den kande som servetricerne haeldte gaesternes juice op fra. Tak for juice. Efter morgenmaden gik turen til et sted hvor de producerede lokal vin, meget meget kedeligt, det eneste jeg kunne se var store soelvfarvede tanke. Men jeg havde ogsaa lidt haabet paa, at vi skulkle ud til et sted af den slags hvor druerne bliver trampet og saadan. Efter rundvisningen var der vinsmagning, som fakisk var meget sjovt, vi fik lov til at smage fire forskellige lokal vine. Det virkede dog lidt sjovt, da der blev skaenket op til os, saa ville de skaenke de nye vine op i de brugte glas. Det virkede ikke saa meget som om de havde vildt meget styr paa det der med smag. De tre foerste vine var faktisk meget gode, mens den sidste var alt for soed. Turen fortsatte til et lokalt boernehjem hvor vi kom paa klassebesoeg, hvilket var en virkelig fin oplevelse. Foerst fik boernene lov til at praesentere sig selv paa engelsk, hvilket var meget soedt, men det virkede meget som om det engelsk de kunne var udenadslaere. Efter de havde praesenteret sig selv fik de lov til at stiulle os spoergsmaal, en af pigerne spurgte om hvor mange af os der havde kaerester, og bagefter spurgte pigen Anna, hvorfor hun ikke havde en kaereste. Meget soedt. Boernene underholdte ogsaa ved at synge You are my sunshine og if you are happy and you know it, for os. Derefter underholdte vi med nogen sanglege, deriblandt boogie boogie og Bro bro brille, de synes isaer at boogie boogie var sjov da vi alle skulle have numsen frem og tilbage og ryste den lidt. Turen paa boernehjemmet sluttede med at vi fik lov til at gaa rundt og kigge selv. Jeg lagde maerke til at nogen af boernene spillede slanger og stiger. Endvidere kiggede jeg i et af deres skolehaefter og saa balndt andet disse saetninger: Dynamite is a highly explosive. The withe bloodcells fight illness. Og saadanne ting. Det var alt for nu.
lørdag den 15. oktober 2011
Jumping cats og andet godt fra Inle Lake!
Vi begynder dagens blogindlaeg med at bringe et dementi, i gaarsdagens indlaeg blev et fugleskilt fejlagtigt citeret. Da jeg sejlede forbi det igen i dag saa jeg tydeligt at der rent faktisk stod: Birds preservation area. You can watch Bird! Saa skulle det vaere paa plads. Dagen i dag er gaaet med sightseeing i de byer der ligger paa Inle lake, altsaa smaa byer som bestaar af bambus hytter paa paele i soeen, vildt smukt!Vi startede dagen med at besoege en paraplyfabrik, hvor de fremstillede haandlavede rispapirsparaplyer, vildt facinerende process hvor der i den samme lille bambus hytte blev hoevlet haandtag, lavet papir og malet smaa delikate dekorationer paa de faerdige paraplyer. Herefter var vi nede ved et sted hvor de veavede stof af lotusplanter, rigtig fine ting, men overdrevet dyre, saa det blev jeg hurtigt traet af. Til frokost, hvde vi alle oensket at komme hen og spise et sted hvor man kunne faa andet end asiatisk mad, saa vores guide tog os med hen til en Italiensk restaurent. Aldrig har jeg nydt daarligt tilberedt italiensk mad saa meget i mit liv. Under frokosten frtalte guiden mig, at han virkelig godt kunne lide det billede som jeg har koebt tidligere paa turen, saa han har vaeret ude for at finde et der ligner og han har koebt et, men han synes ikke at det var ligesaa fint som mit, og han maatte betale 10000 Kyatt mere for det end jeg gjorde. Saa ved man, at man har gjort en god handel! Han fortate at han vil haenge billedet op i sin dagligstue i Yangoon naar vi kommer der tilbage! Efter frokost var i inde hos en lokal soelvsmed, igen aandsvagt dyrt saa jeg koebte ikke noget. Dagen afsluttede vi med, noget, der kommer til at lyde saa aandsvagt at i trr jeg finder paa det, men det findes altsaa. Det er et show der hedder jumping cats, og det er slet og ret nogen katte som hopper. Situationen er ultra maerkelig, man kommer ind i et vildt flot kloster som guiden fortaeller mig er et af de aeldste i hele Burma, men ingen mennesker kigger paa hverken klostret eller figurene, de sidder alle i en rundkreds paa gulvet og kigger paa seks katte der alle ligger paa jorden musestille. Efter nogen tid lyder en gongon, og en dame traeder ind midt i rundkredsen holdende en ring som hun faar kattene til at hoppe igennem, hele kattehoppeperioden varer omkring to minutter hvorefter damen gaar og kattenne igen ligger sig paa gulvet. Herefter kan folk gaa hen og kaele med dem hvis de har lyst, mega maerkeligt. Vi snakker ganske almindelige mennnsker der er rejst hele vejen til Burma og nu sidder paa gulvet og aer katte. Saa har man set det med! ( ja, jeg var jo straengt taget selv en af kattetosserne, men jeg kan godt lide at se mig selv som en distanceret opservant(selvom jeg ogsaa kaelede med katten)) Det var alt for nu, saa raesten af indlaegget bliver Inle Lake facts: Der bor 100.000 mennesker paa soeen fordelt paa 80 landsbyer. 65% af sooen er daekket af flydende tomathaver, som i oevrigt er virkelig smukke som de flyder rundt. Haverne er forankret med tykke banmuspinde for at undgaa at de flyder for langt vaek. Ja, saa blev vi saa kloge!
fredag den 14. oktober 2011
Mudderhelvede, der hvor normalt mudder tager hen naar det doer!
Saa er det slut med trekking, og foelgende blogindlaeg er, for at imoedegaa den overhaengende risiko for at forpaeste andres humoer, inddelt i to.
Derfor:
1. del
... Traenger du til at faa det bedre med dig selv paa min bekostning:
Trekking turen starter ved foden af et bjerg i 30 graders solskin, hvorefter det ellers gaar op og op og op i to timer foer der er frokost. (for information om frokost se: 2. del)efter frokost begynder regnen, naar jeg siger regnen mener jeg egentlig at himlen deler sig i to og haelder omtrent alt de vand der overhovedet an vaere samler deroppe, ned i hovedet paa os. Dette resultere ikke blot i en Maria der har ligesaa meget charme tilbage som en druknet mus, men ogsaa i en sti, der er ligesaa meget sti som en mose er det. Saaledes fortsaetter vi op (og ned) i usansynligt meget mudder, hvilket betyder at man ingenlunde kan staa hverken fast eller stille. Dette fortsaetter i endnu fem timer foer vi ankommer til destinationen (for information om destinationen se del 2) Dag paa dag nummer to bliver vi lovet et bedre stier, men fordi det ogsaa denne dag regner meget mere end det burde bliver alle veje og stier naermest skyllet vaek, saa vi bliver noedt til at gaa en ualmindelig lng og mudret ovej, hvor omvej ikke var mulig maatte vi vade gennem knaehoejt vand, saa hej til gennembloedte sko og ioevrigt kaempe igle risiko. Om aftenen skulle overnatningen foregaa i en munkekloster ( for information om munkekloster se dels 2 del og dels uplacerbart materiale) Dagen efter vaagner jeg op til sko der fortsat er drivvaade og en nakke der af ukaendte aarsager er solbraendt og maa med skam indse, at jeg er en kaempe quitter og beslutte mig for at koere de resterede 12 kilometer til Inle lake.
2. del
...Traenger du til at blive imponeret og glad:
Paa den foerste dag er udsigten til de omkringliggende bjerge ubeskriveligt smuk og vejret er, set i forhold til dag nummer 2 ikke slemt. Om aftenen overnattede vi hos en lokal familie i en landsby hvor vi sov i et hus bygget paa bambuspinde og spiste mad, som den lokale familie havde lavet, ultra hyggeligt. Paa anden dagen gik turen gennem chillimarker hvor vi kunne nyde synet af spillet mellem groent og ildroedt. Kort efter ankommer vi til en bjergtopby hvor de toerrede chilli paa store bambusmaatter udenfor i solen helt fantastisk syn hvor de lokale med deres spidse bambushatte gik og stroeg de friske chilli ud paa maatter i solen. Endvidere gik turen ogsaa ad smalle stier gennem lysegroenne rismarker hvor udsigten ud over det flade landskab var helt fantastisk, man kunne saaledes baade se smaa bambus hytter og enkle koer bundet rundt omkring, Anna mente bestemt at det var noedkoer, kun ment som en hjaelp til trekkere der av op paa vejen. Endvidere saa vi ogsaa en lille dame paa ryggen af en stor tyk okse der gennede den ned i et vildt dybt mudderhul, hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg have troet at det var en okse-jacuzzi! Endvidere fik vi paa anden aften lov til at overnatte i en munkekloster og opleve natterutinen i et saadant.
Uplacerbart materiale:
-Paa trekkingturen saa vi en britisk turist, der forsoegte at balancere paa en gren gennem et mudderhul, men hun mistede balancen og roeg i med mudder til knaene. Lidt sjovt, men ogsaa ret synd for hende.
-Nat nummer to sov vi i et munkekloster, hvilket i sig selv var ret fint, det skal dog lige naevnes at munke begynder dagen med at sang-bede klokken fem om morgenen, slet ikke det man har lyst til naar man har gaaet hele dagen.
...In other news
Saa har vi sejlet en tur paa Inle lake, hvilket var helt fantastisk, vi susede afsted i lokale langbaade henover vandet og nellem aakandet og paa paele byggede bambushuse. Udsigten var ualmindelig smuk og turen var vildt dejlig. Undervejs saa vi ogsaa lokale fiskere der med deres spidse trekantshatte stod i solen og roeg cigarer mens de saenkede bure ned i vandet. Ydermere kom vi forbi et ret fint skilt, der stod paa paele i vandet midt i hvad der for det blotte oeje ikke lignede andet end en klat aakander. Paa skiltet stod der: Birdresevoir. You can watch Bird here! Ret sjovt. Det var alt for nu :)
Derfor:
1. del
... Traenger du til at faa det bedre med dig selv paa min bekostning:
Trekking turen starter ved foden af et bjerg i 30 graders solskin, hvorefter det ellers gaar op og op og op i to timer foer der er frokost. (for information om frokost se: 2. del)efter frokost begynder regnen, naar jeg siger regnen mener jeg egentlig at himlen deler sig i to og haelder omtrent alt de vand der overhovedet an vaere samler deroppe, ned i hovedet paa os. Dette resultere ikke blot i en Maria der har ligesaa meget charme tilbage som en druknet mus, men ogsaa i en sti, der er ligesaa meget sti som en mose er det. Saaledes fortsaetter vi op (og ned) i usansynligt meget mudder, hvilket betyder at man ingenlunde kan staa hverken fast eller stille. Dette fortsaetter i endnu fem timer foer vi ankommer til destinationen (for information om destinationen se del 2) Dag paa dag nummer to bliver vi lovet et bedre stier, men fordi det ogsaa denne dag regner meget mere end det burde bliver alle veje og stier naermest skyllet vaek, saa vi bliver noedt til at gaa en ualmindelig lng og mudret ovej, hvor omvej ikke var mulig maatte vi vade gennem knaehoejt vand, saa hej til gennembloedte sko og ioevrigt kaempe igle risiko. Om aftenen skulle overnatningen foregaa i en munkekloster ( for information om munkekloster se dels 2 del og dels uplacerbart materiale) Dagen efter vaagner jeg op til sko der fortsat er drivvaade og en nakke der af ukaendte aarsager er solbraendt og maa med skam indse, at jeg er en kaempe quitter og beslutte mig for at koere de resterede 12 kilometer til Inle lake.
2. del
...Traenger du til at blive imponeret og glad:
Paa den foerste dag er udsigten til de omkringliggende bjerge ubeskriveligt smuk og vejret er, set i forhold til dag nummer 2 ikke slemt. Om aftenen overnattede vi hos en lokal familie i en landsby hvor vi sov i et hus bygget paa bambuspinde og spiste mad, som den lokale familie havde lavet, ultra hyggeligt. Paa anden dagen gik turen gennem chillimarker hvor vi kunne nyde synet af spillet mellem groent og ildroedt. Kort efter ankommer vi til en bjergtopby hvor de toerrede chilli paa store bambusmaatter udenfor i solen helt fantastisk syn hvor de lokale med deres spidse bambushatte gik og stroeg de friske chilli ud paa maatter i solen. Endvidere gik turen ogsaa ad smalle stier gennem lysegroenne rismarker hvor udsigten ud over det flade landskab var helt fantastisk, man kunne saaledes baade se smaa bambus hytter og enkle koer bundet rundt omkring, Anna mente bestemt at det var noedkoer, kun ment som en hjaelp til trekkere der av op paa vejen. Endvidere saa vi ogsaa en lille dame paa ryggen af en stor tyk okse der gennede den ned i et vildt dybt mudderhul, hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg have troet at det var en okse-jacuzzi! Endvidere fik vi paa anden aften lov til at overnatte i en munkekloster og opleve natterutinen i et saadant.
Uplacerbart materiale:
-Paa trekkingturen saa vi en britisk turist, der forsoegte at balancere paa en gren gennem et mudderhul, men hun mistede balancen og roeg i med mudder til knaene. Lidt sjovt, men ogsaa ret synd for hende.
-Nat nummer to sov vi i et munkekloster, hvilket i sig selv var ret fint, det skal dog lige naevnes at munke begynder dagen med at sang-bede klokken fem om morgenen, slet ikke det man har lyst til naar man har gaaet hele dagen.
...In other news
Saa har vi sejlet en tur paa Inle lake, hvilket var helt fantastisk, vi susede afsted i lokale langbaade henover vandet og nellem aakandet og paa paele byggede bambushuse. Udsigten var ualmindelig smuk og turen var vildt dejlig. Undervejs saa vi ogsaa lokale fiskere der med deres spidse trekantshatte stod i solen og roeg cigarer mens de saenkede bure ned i vandet. Ydermere kom vi forbi et ret fint skilt, der stod paa paele i vandet midt i hvad der for det blotte oeje ikke lignede andet end en klat aakander. Paa skiltet stod der: Birdresevoir. You can watch Bird here! Ret sjovt. Det var alt for nu :)
tirsdag den 11. oktober 2011
Klar, parrat, trekking start
Vores foerste hele dag i Bagan startede med en tur til et sted hvor de fremstillede peannutolie paa helt gammeldags facon med en ko, der ved at gaa rundt i cirkler mens den var bundet til et kvasemaskineri. Saaledes udvandt de olienolien fra noedderne med ko-kraft. Jeg fik lov til at proeve at drive koen. Mega vildt. Endvidere fremstillede de guf, som var lavet af af vaeske udvundet far palmetraer og reduceret over baal. Det smagte meget ligesom kandis. Paa samme sted fremstillede de ogsaa wiskey som vi selvfoelgelig fik lov til at smage paa. Man kan vel kalde det for en slags minifabrik, men det er vigtigt at holde sig for oeje, at denne produktion foregik under bambustag og uden vaegge. Samt at reducering af saavel wiskey som guf foregik over smaa baal. Efdter besoeget paa den lokale minifabrik tog vi til Mt. Popa, som er et eventyrligt smalt bjerg med et tempel paa toppen. Fantastisk syn paa afstand og en god gaatur til toppen med 752 trappetrin. Paa trapperne var der dog viildt mange aber som var ret vilde, sikkert som symptom paa overfodring. Paa vej ned fra templet var der en af dem, der stjal min vandflaske ud af haanden paa mig, hvorefter den bed hul i den og tog en slurk. den vidste lige hvad den flaske skulle bruges til, lorte dyr. Endvidere tog vi ud til et gammelt etage tempel og saa solnedgangen, om hvilken der kun kan siges middelmaadige ting. Tilgengaeld var udsigten fraa templet den bedste udsigt jeg endnu har set paa denne her tur. Man kunne fra templet se et groent landskab med spidse murstenstoppe og stille roeg fra baal rundt omkring og folden helt ude i horisonten hvor solen gik ned bag en sky, fantastisk! Nu skal vi snart ud og trekke, jege r ret nervoes, det var alt fra nu !
De sidste mange dage uden internet!
Paa vores foerste hele dag i Mandalay har vi oplevet en hel masse. Dagen startede ud med en baadtur til en oe, der hedder Mingoon, hvor vi vandrede til toppen af en halvfaerdig stupe, som er et helligt sted. Herefter var vi rundt til forskellige templer og inde at se hvordan bladguld bliver lavet. Det viste sig at vaere ved haandkraft, rent slavearbejde. Det kombineret med hvor meget bladguld der blkiver brugt til Buddaher saetter virkelig kombinationen mellem religion og fattigdom i perspektiv. I oevrigt var vi rundt paa masser af pagoder. Sidste dag i Mandalay var vi foerst paa besoeg i et munkekloster, hvor der var viildt mange turister, flere end jeg har set i Burma tilsammen indtil nu. Godt vi allerede havde oplevet det i Yangoon. Efter det tog vi til U Bein Bridge, som er en 200 aar gammel teaktraesbro. Vi sejlede med en lilkle robaad ud til midten af broen hvilket var en meget afslappende og meditativ oplevelse. Herefter gik vi tilbage over broen og noed udsigten. Dagen afsluttedes med en tur ud paa en oe, hvor det var menningen at vi skulle med hestevogn rundt i halvanden time, men da vi ankom og saa hvilke forhold hestene levede under , var vi ret chokerede. Hestene gik i mudder til knaeneog saa ud som om de ikke blev fodret. Jeg blev ret paavirket af det og var selv lidt overrasket over min reaktion, jeg endte med ikke at kigge paa de attraktioner vi kom til, men i stedet at plukke graes til hestene. Ud over det saa vi ogsaa en hund der laa og doede i noget mudder. Alt i alt en dag hvor jeg blev konfronteret med meget mere ulykke end jeg kunne haandtere. Siden er vi koer fra Mandalay til Monywa med lokalbus. Aldrig har jeg oplevet saa mange mennesker mast sammen i en bus. Da saederne var fyldt op blev folk plaseret paa plastikskamler i midtergangen og da der ikke var plads til flere skamler stillede resten sig op forresten og nogen hang ud af doeren.
Paa vores sightseeing dag i Monywa koerte vi med lokal scooter taxa til en flod som vi krydsede med lokal langbaad, paa den anden side tog vi igen en vogn et stykke op paa et bjerg. Med det samme vi steg ud af vognen fik vi oeje paa en masse smaa aber, der tydeligvis boede i de templer og grotter som det var meningen vi skulle se. De var meget vandt til mennesker og kom helt taet paa. Jeg gav en af dem en appelsin, som den tog direkte fra min haand. Helt klart dagens hoejdepunkt. Udsigten var ogsaa rigtig flot. Regntiden er nu for alvor slut og varmen er taget til. Jeg bor paa vaerelse med Elin som altid fletter mit haar, hvilket goer det lettere at haandtere varmen. Afrejsen fra Monywa var transportvedenens svar paa sand mellem ballerne. Foerst tror man, at det ikke kan blive vaerre, men saa ligepludselig bliver man hudloes og finder ud af, at det kunne det godt. Saadan var turen fra Monywa! Turen startede med en tur i en meget lokal bus, hvor afstenden mellem saederne var ualmindelig lille og for at foeje svig til smerte var der under alle saederne laesset papkassersaa man ikke kunne have sine ben pa anden maade end boejet ovenpaa papkasserne. Ydermere blev folk plaseret paa plasikskamler i midtergangen og der var ingen aircondition. Og nu tanker du maaske, det var saa sand mellem ballerne, kan det virkelig blive vaerre? og ja, det kan det. Med det samme vi stiger ud af bussen og faar vores bagage begynder det at regne, efter kort tid stod det ned i staenger og vi skulle med scootertaxa. Vores havde mega mange huller i taget og alle belev drivvaade. Derefter skulle vi med en baad til vores destination, det tog omkring to timer.
Paa vores sightseeing dag i Monywa koerte vi med lokal scooter taxa til en flod som vi krydsede med lokal langbaad, paa den anden side tog vi igen en vogn et stykke op paa et bjerg. Med det samme vi steg ud af vognen fik vi oeje paa en masse smaa aber, der tydeligvis boede i de templer og grotter som det var meningen vi skulle se. De var meget vandt til mennesker og kom helt taet paa. Jeg gav en af dem en appelsin, som den tog direkte fra min haand. Helt klart dagens hoejdepunkt. Udsigten var ogsaa rigtig flot. Regntiden er nu for alvor slut og varmen er taget til. Jeg bor paa vaerelse med Elin som altid fletter mit haar, hvilket goer det lettere at haandtere varmen. Afrejsen fra Monywa var transportvedenens svar paa sand mellem ballerne. Foerst tror man, at det ikke kan blive vaerre, men saa ligepludselig bliver man hudloes og finder ud af, at det kunne det godt. Saadan var turen fra Monywa! Turen startede med en tur i en meget lokal bus, hvor afstenden mellem saederne var ualmindelig lille og for at foeje svig til smerte var der under alle saederne laesset papkassersaa man ikke kunne have sine ben pa anden maade end boejet ovenpaa papkasserne. Ydermere blev folk plaseret paa plasikskamler i midtergangen og der var ingen aircondition. Og nu tanker du maaske, det var saa sand mellem ballerne, kan det virkelig blive vaerre? og ja, det kan det. Med det samme vi stiger ud af bussen og faar vores bagage begynder det at regne, efter kort tid stod det ned i staenger og vi skulle med scootertaxa. Vores havde mega mange huller i taget og alle belev drivvaade. Derefter skulle vi med en baad til vores destination, det tog omkring to timer.
Kom igen til Mandalay!
Morgenen efter vores tur paa bjerget gik turen ned af bjerget igen. Paa vej ned sagde Elin, som er vores svenske medrejsende, at der var en sti paa et af de andre bjerge der saa ud til at vaare mere stejl end den vi gik paa, hverefter hun konstaterede: hmm, I never thought that was possible! Til det svarede jeg bare snus og staapels, for det er det eneste jeg kan sige paa svensk :) Sidsel faldt paa turen og slog sit knae, saa hvis der er nogen, der har nogle gode saar raad saa er de velkomne. Efter trecking turen gik turen nedaf i den haesblaesende open air bus, til bunden af bjerget , hvor vi i en lille lokal landsby havde lidt ventetid. Jeg gik sammen med et par af de andre ud for at udforske byen, det var en by af den type hvor husene er bygget paa bambuspiedestaler for at sikre dem mod regntiden og tagene er taekket med palmeblade. Her er fyldt af en glad og smilende lokalbefolkning, der ikke kan et ord engelsk, men alligevel vinker muntert til os. Her spiste jeg en portion vandmelon til 100 Kyatt (2 kr) Yderst mums og lige hvad jeg traengte til i varmen. Midt i byen ligger en stor laadseplads, hvor der gaar nogle grise og noefler rundt. Efter en lang gaatur rundt i byen slog vi os ned paa en cafe, hvor vi ventede til vores bus kom. Vores buschauffoer ville gerne have et billede af os foran bussen som dokumentation for at han havde koert med udlaendinge. Paa hele turen hoerte vci virkelig hoej asiatisk popmusik over hoejtalerne, mega stresfaktor. Efter en fridag i Yangon er turen nu gaaet mod mandalay i en 12 timers natbus. Jeg har koebt koeresygepiller og har af den grund haft det straelende. Paa turen snakkede jeg med vores nye guide, der fortalte mig om hvordan man kan kende forskel paa aegte nonner og folk, der klaeder sig ud som nonner for at tigge om mad og penge. Jeg havde heletiden troet at forskellen laa i om de havde sko paa naar de tiggede eller ej, fopr det maa munke nemlig ikke have. Men i virkeligheden handler det om deres adfaer. En rigtig nonne er ikke aggresivt tiggende. Hun gaar eller staar bare stille og roligt. Mens en fup nonne tigger og kan finde paa at foelge efter dig. Endvidere fortalte han mig om Aung Sain su Chi. Jeg ved ikke om han er en helt paalidelig kilde, men ifoelge ham, er hun nu ved at blive en del af den nye regering, og det er derfor hun er blevet loesladt fra sin husarrest. Sidsel fortalte mig at den Burmesiske regering har haft en Amerikansk pr-virksomhed til at hjaelpe sig med deres image, og som symptom herpaa har en masse ministerier skiftet navn og offentlige forklaringer skiftet udformning. Alt sammen for at forbedre Burmas image udadtil. I Mandalay har vi spist frokost paa en yderst mums restaurent. Det vil nok overraske mange, at jeg efter blot en uge er blevet megea traet af asiatisk mad. Det lyder maerkeligt, det ved jeg godtr, at der skulle vaere noget mad som Maria er traet af, men det er der altsaa. Tilgengaeld har de nogle mega gode bananer hernede, saa det nyder jeg godt af. Til slut vil jeg gerne dedikere dette indlaeg til min mors vandresandaler, af hvilke jeg rynkede paa naesen da de blev koebt, men som jeg nu vaerdsaetter som mit kaereste eje. In other news, saa sidder ham manden ved siden af mig paa internetcafeen og ser mega meget porno! total ubehageligt
lørdag den 1. oktober 2011
En out of town expierience!
Paa 3. dagen i Burma startede vi dagen med et besoeg i en munkeskole hvor de havde en saerlig offerfest, vi fik lov til at give mad til munkene og vi saa ogsaa nonner, som i oevrigt at skaldede ligesom munkene. Ellers var vi nede ved havnen hvor floden var gaaet over sine breder vi saa nogle lokale fange en slange i vandet. Jeg skulle ikke nyde noget af at have mine fusser ned i det vand, men der var nogen som trodsede kolibakterier og andet guf og tog ud for at se baaden alligevel. Til aften var vi en tur i chinatown hvor vi baade kiggede paa boder og var inde i et kinesisk tempel. Her kunne man teste om man var ret i sin ved at kaste to klodser, der paa den ene side var buede. Var man ret i sin tro ville den ene klods lande paa den buede side. Gaet engang hvem, som var den eneste i gruppen der var ret i sin tro? Moi! Saa jeg fik det privilegie at faa min fremtid spaaet af et lille spaakort. Det viste saa at jeg ville faa hovedpine og blive syg paa rejsen. Saa hurra for at vaere ret i troen. Om aftenen gik turen mod foden af et bjerg. denne tur skulle foregaa med med natbus og saa ellers early morning start. Jeg bliver selvfoelgelig koeresyg efter kort tid og faar ikke lukket et oeje. Ved totiden om natten ankommer vi til foden af bjergert hvos vi bliver indlogeret i et vaerelse der ved foerste oejekast ligner et lufttomt rum med ufattelig varme. Dette viser sig dog at vaere meget utilstrakkeligt. Rummet er i virkeligheden et lufttomt og ufattelig varmt rum med baade4 firben og edderkopper paa stoerelse med tomater og i oevrigt fyldt med skimmelsvamp. Jeg var dog saa traet at jeg uden problemer faldt i soevn. Der var en stor del af de andre, der synes det var for ulakkert og var for bange for dyrene til at laegge sig til at sove. Omkr5ing klokken syv tog vi med en openairbus til det checkpoint hvor vi skulle trecke fra. Her var der mulighed for at betale en lokal 2000 Kyatt for at baere din rygsaek op of for 8000 Kyatt (10$) kunne man koebe fire lokale og en baerestol og lade sig baere til toppen. Et par af de andre piger saa to tykke Thailaendere der betalte og saa i oevrigt sad og grinede de drenge der skulle baere dem. Helt usmageligt.Paa toppen af bjerget ligger den hovedatttraktion som vi tog herop for at se. Vi snakker en kaempestor, bladguldbelagt sten med en pagodetop bygget paa, der ligger paa en saadan maade at den ser ud til hvert minut at kunne falde ud over kanten. Den Buddistiske mythe bag stenen er som foelger: For mange tudind aar siden var der en munk ( med et udeffinerbart Burmesisk navm) der af Buddah fik givet en haarklemme til sit haar. Efter et stykke tid blev han bange got at miste klemmen og besluttede ay hvis nogen kunne finde en sten med den samme form som hans hovede saa ville han ofre haarklemmen til stenen . Det hoerte en mand saa og han fandt en stor sten i havet som havde den helt samme form som munkens hovede, og ved buddahs kraft kastede han stenen op paa bjerget (vi taler en kaempe sten paa flere ton) og munken ofrede haarklemmen, som nu ifoelge myten befinder sig i toppen af pagodetaarn som er oven paa stenen. Snip snap snude!
Abonner på:
Opslag (Atom)