tirsdag den 11. oktober 2011

Kom igen til Mandalay!

Morgenen efter vores tur paa bjerget gik turen ned af bjerget igen. Paa vej ned sagde Elin, som er vores svenske medrejsende, at der var en sti paa et af de andre bjerge der saa ud til at vaare mere stejl end den vi gik paa, hverefter hun konstaterede: hmm, I never thought that was possible! Til det svarede jeg bare snus og staapels, for det er det eneste jeg kan sige paa svensk :) Sidsel faldt paa turen og slog sit knae, saa hvis der er nogen, der har nogle gode saar raad saa er de velkomne. Efter trecking turen gik turen nedaf i den haesblaesende open air bus, til bunden af bjerget , hvor vi i en lille lokal landsby havde lidt ventetid. Jeg gik sammen med et par af de andre ud for at udforske byen, det var en by af den type hvor husene er bygget paa bambuspiedestaler for at sikre dem mod regntiden og tagene er taekket med palmeblade. Her er fyldt af en glad og smilende lokalbefolkning, der ikke kan et ord engelsk, men alligevel vinker muntert til os. Her spiste jeg en portion vandmelon til 100 Kyatt (2 kr) Yderst mums og lige hvad jeg traengte til i varmen. Midt i byen ligger en stor laadseplads, hvor der gaar nogle grise og noefler rundt. Efter en lang gaatur rundt i byen slog vi os ned paa en cafe, hvor vi ventede til vores bus kom. Vores buschauffoer ville gerne have et billede af os foran bussen som dokumentation for at han havde koert med udlaendinge. Paa hele turen hoerte vci virkelig hoej asiatisk popmusik over hoejtalerne, mega stresfaktor. Efter en fridag i Yangon er turen nu gaaet mod mandalay i en 12 timers natbus. Jeg har koebt koeresygepiller og har af den grund haft det straelende. Paa turen snakkede jeg med vores nye guide, der fortalte mig om hvordan man kan kende forskel paa aegte nonner og folk, der klaeder sig ud som nonner for at tigge om mad og penge. Jeg havde heletiden troet at forskellen laa i om de havde sko paa naar de tiggede eller ej, fopr det maa munke nemlig ikke have. Men i virkeligheden handler det om deres adfaer. En rigtig nonne er ikke aggresivt tiggende. Hun gaar eller staar bare stille og roligt. Mens en fup nonne tigger og kan finde paa at foelge efter dig. Endvidere fortalte han mig om Aung Sain su Chi. Jeg ved ikke om han er en helt paalidelig kilde, men ifoelge ham, er hun nu ved at blive en del af den nye regering, og det er derfor hun er blevet loesladt fra sin husarrest. Sidsel fortalte mig at den Burmesiske regering har haft en Amerikansk pr-virksomhed til at hjaelpe sig med deres image, og som symptom herpaa har en masse ministerier skiftet navn og offentlige forklaringer skiftet udformning. Alt sammen for at forbedre Burmas image udadtil. I Mandalay har vi spist frokost paa en yderst mums restaurent. Det vil nok overraske mange, at jeg efter blot en uge er blevet megea traet af asiatisk mad. Det lyder maerkeligt, det ved jeg godtr, at der skulle vaere noget mad som Maria er traet af, men det er der altsaa. Tilgengaeld har de nogle mega gode bananer hernede, saa det nyder jeg godt af. Til slut vil jeg gerne dedikere dette indlaeg til min mors vandresandaler, af hvilke jeg rynkede paa naesen da de blev koebt, men som jeg nu vaerdsaetter som mit kaereste eje.  In other news, saa sidder ham manden ved siden af mig paa internetcafeen og ser mega meget porno! total ubehageligt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar