søndag den 4. december 2011

Teacher, teacher!

Jeg underskylder ydmygt de manglende opdateringer.
De sidste par uger har jeg undervist i engelsk paa den lokale landsbyskole, hvilket har vaeret super sjovt. Boernene er soede og jeg er glad for at vaere der. Saerligt er jeg blevet glad for syvende klasse som jeg i daglig tale kalder min klasse. Der har vi baade arbejdet med "to have" og "to be" og der er synlig forbedring i de opgaver jeg giver dem. Af skade er jeg blevet klog og saaledes sidder jeg nu efter skole og laver 20 forskellige opgavesaet fordi boernene ellers, kloge som de er, siger svarene til hinanden paa Thai og saaledes faar jeg ikke noget billede af hvad de rent faktisk kan. I kan tro de blev forvirrede foerste gang jeg delte forskellige opgaver ud. Ellers har jeg haft en tredje klasse som blev ved med at pege paa min arm og sige white, white, white hvilket jeg finder en kende fornaermende eftersom jeg er mere solbrun end jeg nogensinde har vaeret foer, jeg maatte da ogsaa bide mig i tungen for ikke at sige: "hvis i tror det er hvid saa skulle i se min bagdel".  Endvidere har jeg deltaget i aktiviteter som vollyball og tovtraekning, uden imponerende resultater, boernene var meget soede, men jeg kunne godt see paa dem at de var skuffede over min slatne hjaelp. Jeg er under vores ophold her i Thailand blevet vaesentlig bedre til thai end jeg var da vi to hjemmefar, hvilket betyder at jeg nu ved at mii betyder "to be" og ben betyder "to have" samt at falang betyder udlaending. Saaledes kan man fra tid til anden i klassen hoere en af boernene snakke paa rivende thai og pludselig hoere: "falang" og vide at de nu snakker om mig. Men nu maa i have mig undskyldt, jeg vil i gang med at lave nogle flere opgaver.

lørdag den 19. november 2011

En elefant kom marcherende..

Siden sidst har vi bevaeget os fra Akha stamme til en elefantlejer. Vores indkvartering var smaa, ultra usle, froebefaengte og edderkoppeinficerede bambushytter. Saa vi var en gruppe der valgte at koebe fire naetter paa et hotel, der i oevrigt ligger taettere paa elefantcampen end hytterne. Da vi den foerste dag koere ud mod elefanterne i en jeep har jeg ikke i min vildeste fantasi foprestillet mig hvor fantastisk en oplevelse det ville blive. Foerst da jeg stiger ud af jeepen og faar oeje paa en kaempestor elefant der staa midt i en busk og gnufler graes gaar det rigtig op for mig hvad der skal til at ske. Jeg bevaeger mig langsomt hen mod elefanten, der stille og roligt staar og ser mig an, og da jeg kommer taet nok paa raekker jeg haanden ud for at roere ved den og den loefter samtidig snablen og ligger spidsen af den i min haand som for at hilse mig velkommen med et haand-snabeltryk. Og saa var min lykke gjort. June sagde til mig at jeg lignede et lille barn i verdens storste slikbutik i ansigtet, og det var omtrent ogsaa saadan jeg foelte mig. Den dag gik med foerst at laere elefanterne og deres flok at kende. Hvilket i sig selv var en surea;istisk oplevelse idet vi fik lov til at gaa rundt mellem elfanterne der bare saadan ude i det fri gik og guffede graes. Jeg bemarkede at det maa vaere fantastisk at vaere saa stort et dyr at naar noget er i vejen for en saa tromler man bare lige igennem det i stedet for at gaa udenom. Efter introduktionen var der planlagt den foerste ridetur. Jeg kom op at ride paa en elfant sammen med Anna, og foerst der gik det op for mig hvor hoej en elefant faktisk er. Jeg maa indroemme at da vores elefant satte i bevaegelse foelte jeg en anelse doedsangst, og saerligt da Anna bemaerker at det ligenu er rart at have vaeret riudepige taenker jeg: "ja, det kunne det godt nok" mens jeg klamre mig til elfantens oere. Efter rideturen var det tid til elefantfodring og badning hvilket var virkelig hyggeligt, elfanterne blev helt skabede naar man brusede dem med vandslangen. Resten af dagen gik med riverrafting som var rigtig sjovt.
De foelgende dage kom vi endnu taettere paa elefanterne og vi fik yderligere nogle rideture hvor jeg fik lidt mere styr paa teknikken. I flokken er der blandt andet to smaa baby elefanter, som selvfoelgelig er vildt nuttede. De er baade lidt legesyge, men ogsaa lidt generte, de kan for eksempel finde paa at drille dig ved at skubbe til dig (den mindste vejer 200 kg) og derefter loebe ind og gemme sig under en stor elefant. Ret labanagtigt. Ellers fandt jeg ud af at man lige efter frokost kan faa de to smaa til at falde i soevn hvis man aer dem paa indersiden af snablen. Man kan ligesom se hvordan de foerst bliver sloeve af det og derefter lukker seres oejne og til sidst ligger de sig ned paa gulvet og sover mens man fortsat nusser deres snabel. Vildt skoen oplevelse. Som dagene gik kom vi taettere og taettere paa elefanterne og babyerne blev mere trykke ved os. Jeg bemarkede at det fra tid til anden virkede somom den mindste babyelefant greb om ens haand med snablen og puttede den ind i munden ligesom for at spise den. Til at starte med tog jeg hurtigt haanden til mig igen men efter et stykke tid gikd et op for mig at den bare gerne ville have noget inde i munden som den kunne gnubbe sine gummer paa fordi den var ved at gro taender. Da jeg sad i Thailand midt i en elefantflok og maerkede den lille elefant bruge mig som gummekloepind vidste jeg bare at det var et fantastisk minde, jeg mener bare hvor tit er det lige det sker.
Fortsaettes...

søndag den 6. november 2011

Hill tribe

Efter Singburi er turen gaaet til Chang Rai hvor vi bor hos en Akha Stamme i bjergene. Her bor vi i hytter af bambus paa den mest idylliske bjergside man kan forestille sig. Bjerget ligger i og er en del af, den Thailandske jungle saa udsigten er helt eventyrlig med masser af hoeje traer og haengende lianer paa skraa bjergsider. Vi bor i en lille lejr sammen med en lokal familie der laver mad til os tre gange om dagen. Det er den bedste mad jeg har faaet endnu paa denne her tur saa jeg nyder det i fulde drag. Familien har ogsaa baade en kat og to hunde, der sammen har faaet syv smaa hvlape, sa jeg er i kaele himlen! Vores ophold hos stammen har dels det formal at laere om Akha kultur og dels det formaal at vi skal hjaelpe til i landsbyen for at bidrage til at bevare deres truede kultur. Den foerste dag boed paa en rundtur i byen hvor vi kom omkring deres byport, deres holy water place, der loed vildt fedt men som i realiteten bare er et vandroer der drypper lidt og til sidst byens skole hvor vi moedte nogen af bornene.
Paa dag nummer to skulle vi hjaelpe til pa den lokale skole, foerst med at male og bygge bambus hegn og derefter med at undervise. Jeg maeldte mig paa male holdet og fandt foerst derefter ud af at det betoed at vi skulle male loftet lavendelfarvet, loftet!!!  Saa i kan vel forestille jer hvordan jeg saa ud da jeg fik stukket en ganske almindelig lille malerrulle i handen, der hverken havde skaft eller var forlaengelig og kiggede op pa det tre meter hoeje loft. Jeg fik dog hurtigt fundet en bambus pind som jeg satte fast paa malerrullen og saa gik det alligevel. Det var faktisk rigtig sjovt, selvom jeg var mere lavendelfarvet end loftet da jeg blev faerdig. Eftermiddagen boed paa undervisning af boernene. Det viste sig at vaere en umulig opgave eftersom boernene havde vaeret i skole siden klokken  otte og derfor var traette og i oevrigt uimodtagelige for undervisning. Men de var nu meget soede alligevel. Til sidst paa dagen spillede vi fodbold med  dem og jeg blev sat til at staa paa maal, mest fordi jeg ingen nytte var til ude i marken. Jeg lavede en fantastisk redning, som egentlig mest var et forsoeg paa at gemme mig for bolden. Om natten i Akha landsbyen skal jeg af urensagelige aarsager tisse vildt meget, hvilket betyder, at jeg skal ud af min sovepose, ud af mit myggenet og finde mit toej og mine sko og i moerke navigere ned til toilettet, mega surt. Natten mellem anden og tredje dag eskalerede problemet da jeg ikke kunne finde mine sko i moerket, saa jeg var noedt til at gaa ned til toilettet paa bare fusser to gange. I kan vel forestille jer min frygt som jeg gik der i moerket og foelte mig frem med mine stakkels taer.
Vores tredje dag i Akha landsbyen gik med frivilligt arbejde i den camp vi bor i. Jeg begyndte dagen med at grave jord ud til et fundament for et bibliotek som skulle bygges. Senere skiftede jeg til mure arbejde og byggede to mure og begyndte paa den tredje. Det var faktisk ret medatativt saadan at staa der og i solskinnet og bygge sin mur mens vi lyttede til musik. Den aften sad jeg oppe i faelles omraadet og hyggede efter madan med en sovende hundehvalp i mit skoed og snakkede med John vores koordinator og de andre frivillige i en Akha landsby i de Thailandske bjerge mens moerket faldt paa, saa bliver det vidst ikke meget bedre.
Paa vores fjerde dag i landsbyen skulle vi hjaelpe med at rydde en vejside for planter, med det formaal at vejen skulle goeres bredere. Her minder jeg lioge om at vi altsaa er i Thailand og at mange af deres planter er nogle genstridige sataner med store pikke. Hvad jeg dog ville have givet for maelkeboetter paa det tidspunkt. Jeg kom paa samle-planter-op-og-koer-dem-vaek-holdet, hvilket betoed at jeg fik masser af rifter paa arme og haender. Da vejen var ryddet kom jeg paa fej-skidt-vaek-holdet, og fik en mega vabel paa min haand. Men saa var det sure slid ogsaa slut. Resten af dagen brugte vi nemlig paa at goere klar til den fest som skulle foregaa samme aften. Anna og jeg tog paa markedet for at handle ind til tomatsuppe og pandekager som var vores bidrag til menuen. Lokale Akha folk kom og spiste med os og vi fik en blanding af vestligmad og traditionel Akha mad. Vildt laekkert! Efter maden startede den cermoni som de havde planlagt til os. Den gik ud paa at vi blev indlemmet i stammen ved at faa bundet 8 hvide snore om vores haandled, spise en bid af et aeg og drikke en slurk wiskey. Samtidig fik vi et aeg som vi skulle vogte og saa spise en bid af naar vi reste ud af landsbyen for at sikre os held og lykke paa rejsen. Eller maaske for at bevare lidt Akha-spirit i maven, det fik jeg ikke helt fat i. Efter cermonien gik vi ned og dansede traditionel Akha dans og vi viste dem et dansk lucia optog. Rigtig fin afslutning paa vores ophold hos stammen. Jeg koebte en Akha hat som souvenier. Den sidste morgen vaagnede jeg ved at lejrens kat havde lagt sig paa min sovepose, og det fik stedet til at foeles vildt meget som hjem, saa det var alt i alt lidt triost at skulle forlade stammen. Efter en overdaadig morgenmad koerte vi mod Chang Rai hvor turen skulle gaa videre til elefant campen, det var slut paa historien fra bjergstammen.

Aah abe!

Paa vores tredje dag i Singburi gik turen mod Lopburi, som er en by hvor der bor vildt mange aber. Vi kom helt taet paa dem og jeg oplevede endda at der var en abe der satte sig paa mit hovede. Aberne var ogsaa vaeldig interesserede i min kjole fordi den flagrede, saa der var en abeunge, som synes at det var sjovt at gemme sig under den og kigge ud, hvilket i sig selv var meget soedt, indtil den opdagede ligheden mellem mit ben og en traestamme og begyndte at goere hvad aber goer bedst, nemlig at klatre op af mit ben inde under kjolen, saa kom den alligevel lige rigeligt taet paa :) Samme dag var vi ogsaa en tur i et tempel men det var ikke noget saerligt. Jeg gider ikke pafoere Buddah mere guld og roegelse nu!

Maria som madpakkepakker

I dag har vi hjulpet med at pakke mad til de folk der staar uden hus efter oversvoemmelsen og som symptom herpaa er evakueret til en lejr. Jeg har derfor vaeret med til at pakke 5000 madpakker med rejer, kylling ris og den slags. Det var vildt fedt at se hvor mange mennesker der gerne ville hjaelpe til og arbejdet gik nemt. Endvidere var vi ude at dele vand ud til de familier der stadig boede i deres oversvoemmede huse. Dette foregik i langbaade der sejlede i det, der engang var gader. Ret underlig oplevelse nogen af de huse vi sejlede forbi mindede mig om billeder af det sunkne skib i Titanic filmen. Men alle dem vi gav vand til blev vildt glade. Saa det var en dejlig oplevelse.

lørdag den 29. oktober 2011

Toerre fusser i Singburi

Vi er nu ankommet til Singburi hvor vi bor paa de samme vaerelser som vi skal bo paa under det frivillige ophold. Her er vildt hyggeligt og vandet er allerede ved at traekke sig tilbage. Maden vi faar er vegetar, hvilket i sig selv er fint. Men det er samtidig ret ensformigt, saa jeg er allerede traet af det. Aaah hvad jeg ville goere for mors mad lige nu. Af aktiviteter har vi haft Thai-lektion, der ike var noget at raabe hurra for og undervisning i Thai-madlavning som var en kaempe skuffelse. Min primaere opgave var at rive papaya og gulleroedder, ikke noget jeg laerte alverden af. Ellers har vi vaeret ude at se en stor koekkenhave, grundlagt af dronningen dom initiativ for at saenke arbejdsloesheden i omraadet. Vaeldig fint. Jueg hygger mig med at laese boeger, saa det gpoer ikke saa mghet at aktiviteterne ikke er vildt ophidsende. Slut for denne gang!

Bangkok

Efter ankomsten til Bangkok tog vi med Tuk-Tuk til vores hotel, det gik i haesblaesende fart gennem Bangkoks taetpakkede gader, ja jeg foelte doedsangst flereg gange. Paa turen saa vi ikke noget saerligt til oversvoemmelsen, bortset fra, at der var lagt sandsaekke for en del af forretningerne. Vi bor i Chinatown, som er alt andet end imponerende og hyggel;ig, er er super slumagtigt og her lugter af bilos (hotellet er fint).
Paa programmet den foerste hele dag i Bangkok var en cykeltur planlagt, denne blev dog hurtigt spoleret af oversvoemmelsesvand. Dette resulterede i at vi var en gruppe piger der besluttede os for at goere noget andet. Vi tog foerst i en boghandel og koebte boeger og derefter spiste vi frokost og besluttede os for at atge hen til Baiyoke Tower II som er Thailands hoejeste bygning. Her tog vi med turboelevator 83 etager op for at se udsigten. Vildt flot med skyline og sommerfuglemotorvej saa langt oejet rakte. Vi besluttede os for at sidde paa oeverste etage og faa noget at drikke og laese vores boeger indtil moerket faldt paa saa vi kunne nyde udsigten over alle Bangkoks lys. Det var selvfoelgelig en imponerende oplevel;se og den blev krydret med at vi i horisonten kunne se lyn og hoere torden, som bidrog til de dramatiske udtryk. Paa vej hen til taarnet drillede vores taxashauffoer Anna vildt meget og han blev ved med at sige "biog girl, big tower". Yderst tarveligt! Det blev dog lidt opvejet af at vores taxachauffoer paa vej hjem kaldte hende supermodel og miss univers :) Ahnna sidder altid paa forsaedet og er derfor et let offer. Da vi skulle hjem ville den foerste chauffoer vi snekkede os med ikke koere os til Chinatown og han blev ved med at sige: "water in Chinatown, water, water, water" Saa vi blev helt paniske, men vi fik en anden taxa til at koere os hjem og vi saa ikke  skyggen af vand. 
Tidligt naeste morgen blev vi naermest evakueret ud af Bangkok da vores guide fik en opringning far sin chef, der i grove traek loed saaledes: " vandet stiger, de skal ud af Bangkok nu." Herefter tog vi en taxa til busstationen hvor der var vildt kaos, alt for mange mennesker der proevede paa at koebe alt for faa busbiletter. Det er vigtigt at bemaerke, at vi paa dette tidspunkt ikke har set vand af bemaerkelsesvaerdige maengder og kaoset virker derfor en smule komisk. Flere tvhold er paa pletten og interviewer folk. Jeg joker med Elin omat det kunne vaere sjovt at loebe ihnd foran kameraet og raabe: " the water is comming ruuun." med et vildt udtryk i ansigtet, men jeg holdte mig i skindet. Paa vej ud af Bangkok fik vi dog syn for sagen, men kunne se vandet stroemme mod Bangkok og vandstanden steg maerkbart. Vi koerte ud af byen af en firsporet motorvej, som var loeftet i forhold til resten af vejene. Dette havde resulteret i at vildt manhge mennesker havde parkeret deres biler paa den for at beskytte dem mod vandet. Som symptom herpaa var vejen reduceret fra fire til to spor. Endvidere var der kaempe kaos fordi saa mange mennesker proevede at komme ud af byen. Vi saa samtidig  militaer koeretoejer, der saa ud til at blive gjort klar til redningsarbejde med redningshunde, laegher og andet udstyr som medicin og en flamingobaad. Vajen ud af Bangkok var mange steder daekket af naesten en meter vand og jeg er stadig forundret over hvordan bussen kunne klare det, men det gjorde den. Det var alt for nu!

Burma fraklip

Ting der ikke blev plads til men alligevel fortjener at komme med. 




Citat fra vores guide Myo: "Only 4 person per boat, because skinnhy forigner and skinny Myanmar, not the same"
Jeg synes det var meget sjovt sagt, men jeg kunne ikke rigtig finde ud af hvor det passede ind. Det er sagt ved Inle Lake.

Al transport i Burma har, paa den ene eller den anden maade vaeret traels. Hvad enten der har vaeret tale om stopfyldte busser eller problemer med vaad bagage eller ganske enkelt bare det faktum at det tager 18 timer at koere 400 kilometer.

I Burma kan man fra tid til anden maerke en ganske saerlig lugt. Vi kalder den "Burma-smell" og lugter man den ved sin mad, saa ved man at man skal holde snitterne langt vaek fra den mad. En filosofi der faktisk har reddet mig fra syggdom under hele Burma turen.

Paa restaurenter i Burma er det ikke usaedvanligt at der dukker et har frem i din mad. Proever du paa at klage over dette til tjeneren resultere det bare i at de tager din mad to meter vaek fra bordet og fjerner haaret for dig og giver dig tallerknen tilnag. Nej tjener-klovn, det var ikke det jeg mente!

I Burma er det meget almindeligt at tykke en blanding af nopgen blade og et pulver. Der i foelge Lonely planet goer en lidt skaev, og i foelge de lokale er godt for tandhygiejnen. Sjovt at det ofte er chauffoere der tygger det, samt at alle der guffer det har pilraadne taender. I oevrigt farver det dit spyt roedt og er mega klamt.

Under loebende opdatering!

Burma days final countdown.

De sidste dage i Burma brugte vi I Yangon, der efterhaanden foeles som it andet hejm. Vi var foerst paa markedet og dagen efetr var vi i shopping center, hvilket var en surealistisk oplevelse. Vi kom direkte ind fra gaden som ser ud som en hver anden Burmagade med slumlignende huse og boder bygget af bambus, og ind i et center, der til forveksling lignede et fra vesten. I centeret var der flere overvaegtige Burmesere end jeg har set tilsammen paa denne her tur. Det var saa moedet med den Burmesiske overklasse. I make-up forretningerne virkede det til at ekspedienterne havde mere travlt med at smike sig end at ekspedere. Sikkert fordi de aldrig selv kan faa raad til det make-up de saelger. Afrejsen fra Burma forloeb fint og den ekstra dag som vi skulle soege visum til viste sig at vaere unoedvendig. Slut paa Burma var med blandede foelelser, jeg har haft5 et stort savn til mad af god kvalitet og det haaber jeg paa at kunne faa i Thailand. Men Burma har vaeret fyldt med oplevelser og det er forhaabentlig ikke sidste gang vi moedes.

Strandsagaen

Efter en ualmindelig braekfyldt bustur, ( ikke os, de lokale) ankom vi til Nuang Saung Beach, som er et fuldstaendigt turistfrit omraade. Stranden er ultra smuk og helt tom for solstole og grimme parasoller. Vnadet er helt blaat og sandet hvidt som sne og der gror hoeje palmer lige ud til stranden.
Tidligt den foerste dag besluttede jeg mig for at staa op og gaa ned paa stranden for at se solopgangen. Da jeg foerst kom ned paa stranden fik jeg oeje paa en masse smaa roede prikker over det hele og som jeg kom taettere paa gik det op for mig at det var krabber, som boede i huller i sandet. Jo laengere jeg gik ned af standen desto flere af kraqbberne krabbede sig ned i deres smaa krabbehuller, skraemt af mine fodtrin. I starten var jeg lidt bange for at de skulle komme op og knibe mig i taeerne, men det gjorde de ikke. Solopgangen var virkelig smuk. Efter at have siddet lidt for mig selv paa stranden gik jeg tilbage og fik morgenmad. Ellers foregik hele dagen paa stranden med badning, solslikning og sandslotskonkurrencer, der i oevrigt endte med nogen meget solskoldede rykke. Vandet er vildt laekkert, men der er ret kraftig stroem, saa vi bevaeger os ikke for langt ud. Boelgerne er tilgengaeld store og sjove saa jeg har baddet og hoppet vildt meget. Den nat havde jeg et mareridt om edderkoppekrabber, der kort fortalt er meeget store edderkopper med krabekloeer, som jeg skulle fjerne fra dit studie. Men en af dem daldt ned og sad fast i den filthat jeg havde paa hovedet. Gad vide hvordan den slags opstaar.
Paa vores anden stranddag befandt jeg mig mest i skyggen som symptom paa min meget braendte ryg, men det gjorde nu ikke saa meget for jeg er i gang med en vildt god bog: No Country for Old Men. Men nu er noget lige sket, saa jeg er blevet lidt gal paa bogen. Af hensyn til folk som ikke har laest den afsloerer jeg ikke hvad det er. Vores hotel er fint, men det har, for at spare paa stroemmen, et system hvor stroemmen er slukket mellem 06:00-13:00 og igen mellem 15:00-18:00. Mega frustrerende. Men det er jo nu en gang Burma :)
De fleste aftener har vi spist paa en hyggelig lokal restaurent hvor de havde en ualmindelig hyggelig hundehvalp. Paa restaurenten fik jeg ogsaa en hel kokosnoed at drikke af, mega mums.
Den trejde stranddag boed paa vilde oplevelser saasom koldt bad og boelgehopning. I oevrigt saa jeg en slange da jeg kom gaaende paa hotellet, heldigvis saa den mig foer jeg saa den, saa den var allerede ved at slange sig vaek da jeg fik oeje paa den.
Turen hjem var lang og klam og varm og jeg blev ultra koeresyg! Men turen paa stranden var vildt skoen.

søndag den 16. oktober 2011

Bro Bro Brille! og andre hits.

Dagen i dag startede med morgenmad paa hotellet, hvor jeg fik oeje paa en lille pige, der ydeligvis var barn til en af de ansatte paa hotellet. Hun sad ved et bord og drak juice, og da hun besluttede sig for at hun ikke ville have mere juice, gik hun op med sit halvtomme glas og haeldte resten ned i en stor kande. Den kande som servetricerne haeldte gaesternes juice op fra. Tak for juice. Efter morgenmaden gik turen til et sted hvor de producerede lokal vin, meget meget kedeligt, det eneste jeg kunne se var store soelvfarvede tanke. Men jeg havde ogsaa lidt haabet paa, at vi skulkle ud til et sted af den slags hvor druerne bliver trampet og saadan. Efter rundvisningen var der vinsmagning, som fakisk var meget sjovt, vi fik lov til at smage fire forskellige lokal vine. Det virkede dog lidt sjovt, da der blev skaenket op til os, saa ville de skaenke de nye vine op i de brugte glas. Det virkede ikke saa meget som om de havde vildt meget styr paa det der med smag. De tre foerste vine var faktisk meget gode, mens den sidste var alt for soed. Turen fortsatte til et lokalt boernehjem hvor vi kom paa klassebesoeg, hvilket var en virkelig fin oplevelse. Foerst fik boernene lov til at praesentere sig selv paa engelsk, hvilket var meget soedt, men det virkede meget som om det engelsk de kunne var udenadslaere. Efter de havde praesenteret sig selv fik de lov til at stiulle os spoergsmaal, en af pigerne spurgte om hvor mange af os der havde kaerester, og bagefter spurgte pigen Anna, hvorfor hun ikke havde en kaereste. Meget soedt. Boernene underholdte ogsaa ved at synge You are my sunshine og if you are happy and you know it, for os. Derefter underholdte vi med nogen sanglege, deriblandt boogie boogie og Bro bro brille, de synes isaer at boogie boogie var sjov da vi alle skulle have numsen frem og tilbage og ryste den lidt. Turen paa boernehjemmet sluttede med at vi fik lov til at gaa rundt og kigge selv. Jeg lagde maerke til at nogen af boernene spillede slanger og stiger. Endvidere kiggede jeg i et af deres skolehaefter og saa balndt andet disse saetninger: Dynamite is a highly explosive. The withe bloodcells fight illness. Og saadanne ting. Det var alt for nu.

lørdag den 15. oktober 2011

Jumping cats og andet godt fra Inle Lake!

Vi begynder dagens blogindlaeg med at bringe et dementi, i gaarsdagens indlaeg blev et fugleskilt fejlagtigt citeret. Da jeg sejlede forbi det igen i dag saa jeg tydeligt at der rent faktisk stod: Birds preservation area. You can watch Bird! Saa skulle det vaere paa plads. Dagen i dag er gaaet med sightseeing i de byer der ligger paa Inle lake, altsaa smaa byer som bestaar af bambus hytter paa paele i soeen, vildt smukt!Vi startede dagen med at besoege en paraplyfabrik, hvor de fremstillede haandlavede rispapirsparaplyer, vildt facinerende process hvor der i den samme lille bambus hytte blev hoevlet haandtag, lavet papir og malet smaa delikate dekorationer paa de faerdige paraplyer. Herefter var vi nede ved et sted hvor de veavede stof af lotusplanter, rigtig fine ting, men overdrevet dyre, saa det blev jeg hurtigt traet af. Til frokost, hvde vi alle oensket at komme hen og spise et sted hvor man kunne faa andet end asiatisk mad, saa vores guide tog os med hen til en Italiensk restaurent. Aldrig har jeg nydt daarligt tilberedt italiensk mad saa meget i mit liv. Under frokosten frtalte guiden mig, at han virkelig godt kunne lide det billede som jeg har koebt tidligere paa turen, saa han har vaeret ude for at finde et der ligner og han har koebt et, men han synes ikke at det var ligesaa fint som mit, og han maatte betale 10000 Kyatt mere for det end jeg gjorde. Saa ved man, at man har gjort en god handel! Han fortate at han vil haenge billedet op i sin dagligstue i Yangoon naar vi kommer der tilbage! Efter frokost var i inde hos en lokal soelvsmed, igen aandsvagt dyrt saa jeg koebte ikke noget. Dagen afsluttede vi med, noget, der kommer til at lyde saa aandsvagt at i trr jeg finder paa det, men det findes altsaa. Det er et show der hedder jumping cats, og det er slet og ret nogen katte som hopper. Situationen er ultra maerkelig, man kommer ind i et vildt flot kloster som guiden fortaeller mig er et af de aeldste i hele Burma, men ingen mennesker kigger paa hverken klostret eller figurene, de sidder alle i en rundkreds paa gulvet og kigger paa seks katte der alle ligger paa jorden musestille. Efter nogen tid lyder en gongon, og en dame traeder ind midt i rundkredsen holdende en ring som hun faar kattene til at hoppe igennem, hele kattehoppeperioden varer omkring to minutter hvorefter damen gaar og kattenne igen ligger sig paa gulvet. Herefter kan folk gaa hen og kaele med dem hvis de har lyst, mega maerkeligt. Vi snakker ganske almindelige mennnsker der er rejst hele vejen til Burma og nu sidder paa gulvet og aer katte. Saa har man set det med! ( ja, jeg var jo straengt taget selv en af kattetosserne, men jeg kan godt lide at se mig selv som en distanceret opservant(selvom jeg ogsaa kaelede med katten)) Det var alt for nu, saa raesten af indlaegget bliver Inle Lake facts: Der bor 100.000 mennesker paa soeen fordelt paa 80 landsbyer. 65% af sooen er daekket af flydende tomathaver, som i oevrigt er virkelig smukke som de flyder rundt. Haverne er forankret med tykke banmuspinde for at undgaa at de flyder for langt vaek. Ja, saa blev vi saa kloge!

fredag den 14. oktober 2011

Mudderhelvede, der hvor normalt mudder tager hen naar det doer!

Saa er det slut med trekking, og foelgende blogindlaeg er, for at imoedegaa den overhaengende risiko for at forpaeste andres humoer, inddelt i to.
 Derfor:
 1. del
... Traenger du til at faa det bedre med dig selv paa min bekostning:
Trekking turen starter ved foden af et bjerg i 30 graders solskin, hvorefter det ellers gaar op og op og op i to timer foer der er frokost. (for information om frokost se: 2. del)efter frokost begynder regnen, naar jeg siger regnen mener jeg egentlig at himlen deler sig i to og haelder omtrent alt de vand der overhovedet an vaere samler deroppe, ned i hovedet paa os. Dette resultere ikke blot i en Maria der har ligesaa meget charme tilbage som en druknet mus, men ogsaa i en sti, der er ligesaa meget sti som en mose er det. Saaledes fortsaetter vi op (og ned) i usansynligt meget mudder, hvilket betyder at man ingenlunde kan staa hverken fast eller stille. Dette fortsaetter i endnu fem timer foer vi ankommer til destinationen (for information om destinationen se del 2) Dag paa dag nummer to bliver vi lovet et bedre stier, men fordi det ogsaa denne dag regner meget mere end det burde bliver alle veje og stier naermest skyllet vaek, saa vi bliver noedt til at gaa en ualmindelig lng og mudret ovej, hvor omvej ikke var mulig maatte vi vade gennem knaehoejt vand, saa hej til gennembloedte sko og ioevrigt kaempe igle risiko. Om aftenen skulle overnatningen foregaa i en munkekloster ( for information om munkekloster se dels 2 del og dels uplacerbart materiale) Dagen efter vaagner jeg op til sko der fortsat er drivvaade og en nakke der af ukaendte aarsager er solbraendt og maa med skam indse, at jeg er en kaempe quitter og beslutte mig for at koere de resterede 12 kilometer til Inle lake.

2. del

...Traenger du til at blive imponeret og glad:
Paa den foerste dag er udsigten til de omkringliggende bjerge ubeskriveligt smuk og vejret er, set i forhold til dag nummer 2 ikke slemt. Om aftenen overnattede vi hos en lokal familie i en landsby hvor vi sov i et hus bygget paa bambuspinde og spiste mad, som den lokale familie havde lavet, ultra hyggeligt. Paa anden dagen gik turen gennem chillimarker hvor vi kunne nyde synet af spillet mellem groent og ildroedt. Kort efter ankommer vi til en bjergtopby hvor de toerrede chilli paa store bambusmaatter udenfor i solen helt fantastisk syn hvor de lokale med deres spidse bambushatte gik og stroeg de friske chilli ud paa maatter i solen. Endvidere gik turen ogsaa ad smalle stier gennem lysegroenne rismarker hvor udsigten ud over det flade landskab var helt fantastisk, man kunne saaledes baade se smaa bambus hytter og enkle koer bundet rundt omkring, Anna mente bestemt at det var noedkoer, kun ment som en hjaelp til trekkere der av op paa vejen. Endvidere saa vi ogsaa en lille dame paa ryggen af en stor tyk okse der gennede den ned i et vildt dybt mudderhul, hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg have troet at det var en okse-jacuzzi! Endvidere fik vi paa anden aften lov til at overnatte i en munkekloster og opleve natterutinen i et saadant.

Uplacerbart materiale:
-Paa trekkingturen saa vi en britisk turist, der forsoegte at balancere paa en gren gennem et mudderhul, men hun mistede balancen og roeg i med mudder til knaene. Lidt sjovt, men ogsaa ret synd for hende.
-Nat nummer to sov vi i et munkekloster, hvilket i sig selv var ret fint, det skal dog lige naevnes at munke begynder dagen med at sang-bede klokken fem om morgenen, slet ikke det man har lyst til naar man har gaaet hele dagen.

...In other news
Saa har vi sejlet en tur paa Inle lake, hvilket var helt fantastisk, vi susede afsted i lokale langbaade henover vandet og nellem aakandet og paa paele byggede bambushuse. Udsigten var ualmindelig smuk og turen var vildt dejlig. Undervejs saa vi ogsaa lokale fiskere der med deres spidse trekantshatte stod i solen og roeg cigarer mens de saenkede bure ned i vandet. Ydermere kom vi forbi et ret fint skilt, der stod paa paele i vandet midt i hvad der for det blotte oeje ikke lignede andet end en klat aakander. Paa skiltet stod der: Birdresevoir. You can watch Bird here! Ret sjovt. Det var alt for nu :)

tirsdag den 11. oktober 2011

Klar, parrat, trekking start

Vores foerste hele dag i Bagan startede med en tur til et sted hvor de fremstillede peannutolie paa helt gammeldags facon med en ko, der ved at gaa rundt i cirkler mens den var bundet til et kvasemaskineri. Saaledes udvandt de olienolien fra noedderne med ko-kraft. Jeg fik lov til at proeve at drive koen. Mega vildt. Endvidere fremstillede de guf, som var lavet af af vaeske udvundet far palmetraer og reduceret over baal. Det smagte meget ligesom kandis. Paa samme sted fremstillede de ogsaa wiskey som vi selvfoelgelig fik lov til at smage paa. Man kan vel kalde det for en slags minifabrik, men det er vigtigt at holde sig for oeje, at denne produktion foregik under bambustag og uden vaegge. Samt at reducering af saavel wiskey som guf foregik over smaa baal. Efdter besoeget paa den lokale minifabrik tog vi til Mt. Popa, som er et eventyrligt smalt bjerg med et tempel paa toppen. Fantastisk syn paa afstand og en god gaatur til toppen med 752 trappetrin. Paa trapperne var der dog viildt mange aber som var ret vilde, sikkert som symptom paa overfodring. Paa vej ned fra templet var der en af dem, der stjal min vandflaske ud af haanden paa mig, hvorefter den bed hul i den og tog en slurk. den vidste lige hvad den flaske skulle bruges til, lorte dyr.  Endvidere tog vi ud til et gammelt etage tempel og saa solnedgangen, om hvilken der kun kan siges middelmaadige ting. Tilgengaeld var udsigten fraa templet den bedste udsigt jeg endnu har set paa denne her tur. Man kunne fra templet se et groent landskab med spidse murstenstoppe og stille roeg fra baal rundt omkring og folden helt ude i horisonten hvor solen gik ned bag en sky, fantastisk! Nu skal vi snart ud og trekke, jege r ret nervoes, det var alt fra nu !

De sidste mange dage uden internet!

Paa vores foerste hele dag i Mandalay har vi oplevet en hel masse. Dagen startede ud med en baadtur til en oe, der hedder Mingoon, hvor vi vandrede til toppen af en halvfaerdig stupe, som er et helligt sted. Herefter var vi rundt til forskellige templer og inde at se hvordan bladguld bliver lavet. Det viste sig at vaere ved haandkraft, rent slavearbejde. Det kombineret med hvor meget bladguld der blkiver brugt til Buddaher saetter virkelig kombinationen mellem religion og fattigdom i perspektiv. I oevrigt var vi rundt paa masser af pagoder. Sidste dag i Mandalay var vi foerst paa besoeg i et munkekloster, hvor der var viildt mange turister, flere end jeg har set i Burma tilsammen indtil nu. Godt vi allerede havde oplevet det i Yangoon. Efter det tog vi til U Bein Bridge, som er en 200 aar gammel teaktraesbro. Vi sejlede med en lilkle robaad ud til midten af broen hvilket var en meget afslappende og meditativ oplevelse. Herefter gik vi tilbage over broen og noed udsigten. Dagen afsluttedes med en tur ud paa en oe, hvor det var menningen at vi skulle med hestevogn rundt i halvanden time, men da vi ankom og saa hvilke forhold hestene levede under , var vi ret chokerede. Hestene gik i mudder til knaeneog saa ud som om de ikke blev fodret. Jeg blev ret paavirket af det og var selv lidt overrasket over min reaktion, jeg endte med ikke at kigge paa de attraktioner vi kom til, men i stedet at plukke graes til hestene. Ud over det saa vi ogsaa en hund der laa og doede i noget mudder. Alt i alt en dag hvor jeg blev konfronteret med meget mere ulykke end jeg kunne haandtere. Siden er vi koer fra Mandalay til Monywa med lokalbus. Aldrig har jeg oplevet saa mange mennesker mast sammen i en bus. Da saederne var fyldt op blev folk plaseret paa plastikskamler i midtergangen og da der ikke var plads til flere skamler stillede resten sig op forresten og nogen hang ud af doeren.
Paa vores sightseeing dag i Monywa koerte vi med lokal scooter taxa til en flod som vi krydsede med lokal langbaad, paa den anden side tog vi igen en vogn et stykke op paa et bjerg. Med det samme vi steg ud af vognen fik vi oeje paa en masse smaa aber, der tydeligvis boede i de templer og grotter som det var meningen vi skulle se. De var meget vandt til mennesker og kom helt taet paa. Jeg gav en af dem en appelsin, som den tog direkte fra min haand. Helt klart dagens hoejdepunkt. Udsigten var ogsaa rigtig flot. Regntiden er nu for alvor slut og varmen er taget til. Jeg bor paa vaerelse med Elin som altid fletter mit haar, hvilket goer det lettere at haandtere varmen.  Afrejsen fra Monywa var transportvedenens svar paa sand mellem ballerne. Foerst tror man, at det ikke kan blive vaerre, men saa ligepludselig bliver man hudloes og finder ud af, at det kunne det godt. Saadan var turen fra Monywa! Turen startede med en tur i en meget lokal bus, hvor afstenden mellem saederne var ualmindelig lille og for at foeje svig til smerte var der under alle saederne laesset papkassersaa man ikke kunne have sine ben pa anden maade end boejet ovenpaa papkasserne. Ydermere blev folk plaseret paa plasikskamler i midtergangen og der var ingen aircondition. Og nu tanker du maaske, det var saa sand mellem ballerne, kan det virkelig blive vaerre? og ja, det kan det. Med det samme vi stiger ud af bussen og faar vores bagage begynder det at regne, efter kort tid stod det ned i staenger og vi skulle med scootertaxa. Vores havde mega mange huller i taget og alle belev drivvaade. Derefter skulle vi med en baad til vores destination, det tog omkring to timer.

Kom igen til Mandalay!

Morgenen efter vores tur paa bjerget gik turen ned af bjerget igen. Paa vej ned sagde Elin, som er vores svenske medrejsende, at der var en sti paa et af de andre bjerge der saa ud til at vaare mere stejl end den vi gik paa, hverefter hun konstaterede: hmm, I never thought that was possible! Til det svarede jeg bare snus og staapels, for det er det eneste jeg kan sige paa svensk :) Sidsel faldt paa turen og slog sit knae, saa hvis der er nogen, der har nogle gode saar raad saa er de velkomne. Efter trecking turen gik turen nedaf i den haesblaesende open air bus, til bunden af bjerget , hvor vi i en lille lokal landsby havde lidt ventetid. Jeg gik sammen med et par af de andre ud for at udforske byen, det var en by af den type hvor husene er bygget paa bambuspiedestaler for at sikre dem mod regntiden og tagene er taekket med palmeblade. Her er fyldt af en glad og smilende lokalbefolkning, der ikke kan et ord engelsk, men alligevel vinker muntert til os. Her spiste jeg en portion vandmelon til 100 Kyatt (2 kr) Yderst mums og lige hvad jeg traengte til i varmen. Midt i byen ligger en stor laadseplads, hvor der gaar nogle grise og noefler rundt. Efter en lang gaatur rundt i byen slog vi os ned paa en cafe, hvor vi ventede til vores bus kom. Vores buschauffoer ville gerne have et billede af os foran bussen som dokumentation for at han havde koert med udlaendinge. Paa hele turen hoerte vci virkelig hoej asiatisk popmusik over hoejtalerne, mega stresfaktor. Efter en fridag i Yangon er turen nu gaaet mod mandalay i en 12 timers natbus. Jeg har koebt koeresygepiller og har af den grund haft det straelende. Paa turen snakkede jeg med vores nye guide, der fortalte mig om hvordan man kan kende forskel paa aegte nonner og folk, der klaeder sig ud som nonner for at tigge om mad og penge. Jeg havde heletiden troet at forskellen laa i om de havde sko paa naar de tiggede eller ej, fopr det maa munke nemlig ikke have. Men i virkeligheden handler det om deres adfaer. En rigtig nonne er ikke aggresivt tiggende. Hun gaar eller staar bare stille og roligt. Mens en fup nonne tigger og kan finde paa at foelge efter dig. Endvidere fortalte han mig om Aung Sain su Chi. Jeg ved ikke om han er en helt paalidelig kilde, men ifoelge ham, er hun nu ved at blive en del af den nye regering, og det er derfor hun er blevet loesladt fra sin husarrest. Sidsel fortalte mig at den Burmesiske regering har haft en Amerikansk pr-virksomhed til at hjaelpe sig med deres image, og som symptom herpaa har en masse ministerier skiftet navn og offentlige forklaringer skiftet udformning. Alt sammen for at forbedre Burmas image udadtil. I Mandalay har vi spist frokost paa en yderst mums restaurent. Det vil nok overraske mange, at jeg efter blot en uge er blevet megea traet af asiatisk mad. Det lyder maerkeligt, det ved jeg godtr, at der skulle vaere noget mad som Maria er traet af, men det er der altsaa. Tilgengaeld har de nogle mega gode bananer hernede, saa det nyder jeg godt af. Til slut vil jeg gerne dedikere dette indlaeg til min mors vandresandaler, af hvilke jeg rynkede paa naesen da de blev koebt, men som jeg nu vaerdsaetter som mit kaereste eje.  In other news, saa sidder ham manden ved siden af mig paa internetcafeen og ser mega meget porno! total ubehageligt

lørdag den 1. oktober 2011

En out of town expierience!

Paa 3. dagen i Burma startede vi dagen med et besoeg i en munkeskole hvor de havde en saerlig offerfest, vi fik lov til at give mad til munkene og vi saa ogsaa nonner, som i oevrigt at skaldede ligesom munkene. Ellers var vi nede ved havnen hvor floden var gaaet over sine breder vi saa nogle lokale fange en slange i vandet. Jeg skulle ikke nyde noget af at have mine fusser ned i det vand, men der var nogen som trodsede kolibakterier og andet guf og tog ud for at se baaden alligevel. Til aften var vi en tur i chinatown hvor vi baade kiggede paa boder og var inde i et kinesisk tempel. Her kunne man teste om man var ret i sin ved at kaste to klodser, der paa den ene side var buede. Var man ret i sin tro ville den ene klods lande paa den buede side. Gaet engang hvem, som var den eneste i gruppen der var ret i sin tro? Moi! Saa jeg fik det privilegie at faa min fremtid spaaet af et lille spaakort. Det viste saa at jeg ville faa hovedpine og blive syg paa rejsen. Saa hurra for at vaere ret i troen. Om aftenen gik turen mod foden af et bjerg. denne tur skulle foregaa med med natbus og saa ellers early morning start. Jeg bliver selvfoelgelig koeresyg efter kort tid og faar ikke lukket et oeje. Ved totiden om natten ankommer vi til foden af bjergert hvos vi bliver indlogeret i et vaerelse der ved foerste oejekast ligner et lufttomt rum med ufattelig varme. Dette viser sig dog at vaere meget utilstrakkeligt. Rummet er i virkeligheden et lufttomt og ufattelig varmt rum med baade4 firben og edderkopper paa stoerelse med tomater og i oevrigt fyldt med skimmelsvamp. Jeg var dog saa traet at jeg uden problemer faldt i soevn. Der var en stor del af de andre, der synes det var for ulakkert og var for bange for dyrene til at laegge sig til at sove. Omkr5ing klokken syv tog vi med en openairbus til det checkpoint hvor vi skulle trecke fra. Her var der mulighed for at betale en lokal 2000 Kyatt for at baere din rygsaek op of for 8000 Kyatt (10$) kunne man koebe fire lokale og en baerestol og lade sig baere til toppen. Et par af de andre piger saa to tykke Thailaendere der betalte og saa i oevrigt sad og grinede de drenge der skulle baere dem. Helt usmageligt.Paa toppen af bjerget ligger den hovedatttraktion som vi tog herop for at se. Vi snakker en kaempestor, bladguldbelagt sten med en pagodetop bygget paa, der ligger paa en saadan maade at den ser ud til hvert minut at kunne falde ud over kanten. Den Buddistiske mythe bag stenen er som foelger: For mange tudind aar siden var der en munk ( med et udeffinerbart Burmesisk navm) der af Buddah fik givet en haarklemme til sit haar. Efter et stykke tid blev han bange got at miste klemmen og besluttede ay hvis nogen kunne finde en sten med den samme form som hans hovede saa ville han ofre  haarklemmen til stenen . Det hoerte en mand saa og han fandt en stor sten i havet som havde den helt samme form som munkens hovede, og ved buddahs kraft kastede han stenen op paa bjerget (vi taler en kaempe sten paa flere ton) og munken ofrede haarklemmen, som nu ifoelge myten befinder sig i toppen af pagodetaarn som er oven paa stenen. Snip snap snude!

onsdag den 28. september 2011

Symptom paa et svigtende internet.

Her kommer hurtigt et blogindlaeg fra Yangoon i Burma, hvor internettet er af tvivlsom kvalitet og stabilitet. Mange hjemmesider kan ikke, eller kun delvist, vises og hotmail virker efter utallige forsoeg slet ikke. Saa indtil jeg finder en bedre forbindelse kan jeg hverken sende eller modtage mails. (Blog kommentare er dog velkomne) Dette blog indlaeg er opdelt i nogle underkategorier efter kronologi. Paa forhaand undskylder jeg for trygfejl, der opstaar, fordi tasteturet er udformet anderledes end det danske.
Afrejse:
I Karup blev jeg moedt af gabende tomhed. Jeg var den eneste i indtjekningshallen. bortset fra mor og Frederik selvfoelgelig. Efter lidt ventetid (og et udfyldt bagagemaerke) dukkede en indtjekningsdame op. Paa disken laa en reklame for Cimbers online chek-in  med slogannet: Spring koen over, tjek ind hjemmefra" meget ironisk taget hallens mennesketomhed i betragtning. 
Paa flyet:
Det er nu officielt! jeg elsker Thai Airways. Til aften fik jeg serveret coq au vin, praesentationen var ikke saerligt god og mine pommes roesti (den kvikke laeser bemaerker at roesti er forkert stavet, men jeg har ikke de to fine prikker, der normalt skal over oet) var lavet af guleroedder og brocoli, men smagen var glimrende og der var vin til maden. Jeg klager ikke!
Foerste indtryk af Burma:
Landet er fyldt af groteske kontraster. Store bilboadreklamer i naesten junglelignende landskab og det hele gennemsyret af fattigdom og trafikkaos. Vi ankom til Yangon og skulle med det samme ud at gaa, her er varmt og fugtigt og i oevrigt taet af mennesker, der kigger paa os som var vi dyr i zoo. Jeg kigger bare tilbage og det fremkalder et smil og et nik, herlig lokalbefolkning paa den maade. Vores guide siger, at kriminaliteten er meget lav i Burma,  fordi det bare ikke ligger til befolkningen at stjaele. Jeg tror nu mere at det er forbundet med, at straffen for forbrydelser er i stil med: "du stjal min frugt, jeg afhugger din haand." Men det kan vel egentlig ogsaa komme ud paa et.
Anden dag i Burma:
 I dag har vi vaeret paa togtur samt inde i den stoeste Pagode i Yangon, kaempe guldkuppel og ioevrigt med en meget fredfyldt stemning. Der var mulighed for at bevaege sig rundt paa egen haand og opsuge stemningen, saa jeg fik baade mulighed for at velsigne mit dyr (som er tigren fordi jeg er foedt paa en mandag) med vand samt at taende roegelse for Buddah. I oevrigt kom jeg og nogle andre i snak med en lokal mand der fortalte os noegt om de dyr der var vores. Han kunne foreksempel fortaelle Chris, at han er modig og en god aegtemand. Jeg fik ikke spurgt om mine kvaliteter. Men manden fortalte, at hvis man gifter sig med en, som er foedt den samme dag som en selv, saa er det et "sacred marriage". Saa var det at jeg taenkte, at hvis folk vidste det derhejemme, saa ville det vaere farvel til datingsites med personlighedsmatch og goddag til at slaa op i folkeregisteret. Saadan kunne der spares mange penge hver dag. Saa det er min plan naar jeg kommer hjem (sorry Frederik :)
Medrejsende:
Alle virker meget soede, og jeg har derfor ikke fundet det noedvendigt at digte et kodesprog for dem. Billder lader sig ikke saadan lige overfoere, saa dem maa i vente med.
Det var alt herfra for nu!

søndag den 25. september 2011

Her er så min blog

Her på siden kommer jeg i fremtiden til at lave opdateringer om min forhåbentlig spændende rejse til Burma og Thailand. Indtil videre kan jeg kun lave indlæg om, hvordan det er at pakke, og det er ærlig talt ikke særligt spændende, så jeg vil vente med at lave et længere indlæg, til jeg har oplevet noget. Jeg har dog læst lidt i en brochure, der hedder rejse og sundhed, som jeg har fået af min læge. Jeg er nu af den overbevisning at omtrent alt, hvad jeg kan foretage mig i Asien er dødsensfarligt. Så langt så godt. Imidlertid er rejsenerverne begyndt at melde sig, og jeg håber virkelig, at dem, jeg skal rejse med, kan lide mig. Jeg er begyndt at tænke på emner, jeg kan snakke med dem om. Blandt disse er for eksempel den pose jeg fik fra apoteket, da jeg skulle have min malaria medicin. Posen var, på den ene side, udsmykket med blade og på den anden side, tro det eller lad være, var den udsmykket med en reklame for intimsæbe, og for det ikke skulle være nok, så var der også påtrykt et slogan: "Når det klør eller svier på kroppens mest følsomme steder - Intim hygiejne uden brug af vand" Har man hørt mage, der har jeg så gået rund i byen med en stopfyldt apotekspose med det budskab på siden. Det må være et godt samtale emne at starte med. I hvert fald hvis alt andet svigter! Fortsættelse på rejsesagaen følger, når jeg faktisk har noget rejserelateret at fortælle (og er ankommet til destinationen).