Efter ankomsten til Bangkok tog vi med Tuk-Tuk til vores hotel, det gik i haesblaesende fart gennem Bangkoks taetpakkede gader, ja jeg foelte doedsangst flereg gange. Paa turen saa vi ikke noget saerligt til oversvoemmelsen, bortset fra, at der var lagt sandsaekke for en del af forretningerne. Vi bor i Chinatown, som er alt andet end imponerende og hyggel;ig, er er super slumagtigt og her lugter af bilos (hotellet er fint).
Paa programmet den foerste hele dag i Bangkok var en cykeltur planlagt, denne blev dog hurtigt spoleret af oversvoemmelsesvand. Dette resulterede i at vi var en gruppe piger der besluttede os for at goere noget andet. Vi tog foerst i en boghandel og koebte boeger og derefter spiste vi frokost og besluttede os for at atge hen til Baiyoke Tower II som er Thailands hoejeste bygning. Her tog vi med turboelevator 83 etager op for at se udsigten. Vildt flot med skyline og sommerfuglemotorvej saa langt oejet rakte. Vi besluttede os for at sidde paa oeverste etage og faa noget at drikke og laese vores boeger indtil moerket faldt paa saa vi kunne nyde udsigten over alle Bangkoks lys. Det var selvfoelgelig en imponerende oplevel;se og den blev krydret med at vi i horisonten kunne se lyn og hoere torden, som bidrog til de dramatiske udtryk. Paa vej hen til taarnet drillede vores taxashauffoer Anna vildt meget og han blev ved med at sige "biog girl, big tower". Yderst tarveligt! Det blev dog lidt opvejet af at vores taxachauffoer paa vej hjem kaldte hende supermodel og miss univers :) Ahnna sidder altid paa forsaedet og er derfor et let offer. Da vi skulle hjem ville den foerste chauffoer vi snekkede os med ikke koere os til Chinatown og han blev ved med at sige: "water in Chinatown, water, water, water" Saa vi blev helt paniske, men vi fik en anden taxa til at koere os hjem og vi saa ikke skyggen af vand.
Tidligt naeste morgen blev vi naermest evakueret ud af Bangkok da vores guide fik en opringning far sin chef, der i grove traek loed saaledes: " vandet stiger, de skal ud af Bangkok nu." Herefter tog vi en taxa til busstationen hvor der var vildt kaos, alt for mange mennesker der proevede paa at koebe alt for faa busbiletter. Det er vigtigt at bemaerke, at vi paa dette tidspunkt ikke har set vand af bemaerkelsesvaerdige maengder og kaoset virker derfor en smule komisk. Flere tvhold er paa pletten og interviewer folk. Jeg joker med Elin omat det kunne vaere sjovt at loebe ihnd foran kameraet og raabe: " the water is comming ruuun." med et vildt udtryk i ansigtet, men jeg holdte mig i skindet. Paa vej ud af Bangkok fik vi dog syn for sagen, men kunne se vandet stroemme mod Bangkok og vandstanden steg maerkbart. Vi koerte ud af byen af en firsporet motorvej, som var loeftet i forhold til resten af vejene. Dette havde resulteret i at vildt manhge mennesker havde parkeret deres biler paa den for at beskytte dem mod vandet. Som symptom herpaa var vejen reduceret fra fire til to spor. Endvidere var der kaempe kaos fordi saa mange mennesker proevede at komme ud af byen. Vi saa samtidig militaer koeretoejer, der saa ud til at blive gjort klar til redningsarbejde med redningshunde, laegher og andet udstyr som medicin og en flamingobaad. Vajen ud af Bangkok var mange steder daekket af naesten en meter vand og jeg er stadig forundret over hvordan bussen kunne klare det, men det gjorde den. Det var alt for nu!
Noget er sket med teksten, og jeg ved ikke hvad det er.
SvarSlet